Videnskab og håndværk går hånd i hånd

”Med udnævnelsen af Andreas Mogensen til Årets Æreshåndværker ønsker Håndværkerforeningen også at synliggøre den tætte forbindelse mellem håndværksmæssige uddannelser og STEM-kompetencer, og understrege vigtigheden af at flere unge vælger en sådan uddannelse,” siger Per Vangekjær i en pressemeddelelse om valget af Andreas Mogensen som Æreshåndværker.

Derfor var det oplagt at spørge Andreas Mogensen om hvordan han ser på sammenhængen mellem STEM og håndværk.

”Jamen, det går jo hånd i hånd. Jeg er selv ingeniør og har været med til, på papiret, at udvikle ting. Men det skal jo også bygges. For én ting er at have en idé til et værktøj eller et instrument. Noget andet er om det rent faktisk kan bygges på en praktisk måde. Det kan godt være svært for ingeniører hvis de ikke har den erfaring,” siger Andreas og fortsætter:

”Jeg kan selv huske, da jeg læste til civilingeniør, at et af de mest spændende projekter var da vi rent faktisk skulle bygge noget. Det var en centrifugalpumpe som vi skulle fræse i stål. Det at have den sammenkobling mellem den teoretiske del, hvor man laver nogle udregninger og laver noget på papiret, til så rent faktisk at spørge sig selv: “Jamen, hvordan vil jeg bygge det praktisk set?” Det er noget som spiller en stor rolle.”

Ingen VVS’er i rummet

Særligt på en rumstation hvor man ikke bare lige kan ringe efter en håndværker, er det vigtigt at astronauterne selv kan bygge og reparere ting.

”I mit job som astronaut hvor man er deroppe i et halvt år, skal man også kunne vedligeholde og reparere alt det der går i stykker. Og det er jo ofte kritisk. Hvis fx toilettet går i stykker, så er det vigtigt at det bliver repareret. Altså, med syv mennesker ombord på rumstationen, går der altså ikke lang tid før man ender i en kritisk situation hvis toilettet ikke virker. Så der er masser af håndværk på den måde. Altså ting der skal repareres og vedligeholdes,” fortæller Andreas.

Opdagelsesrejsende gør os klogere på verden

”Lige siden jeg var barn, har jeg været fascineret af opdagelsesrejser. Både fordi det handler om at rejse ud fysisk set og få nogle oplevelser hvilket jeg synes er enormt spændende. Men så samtidig handler det jo også om at blive klogere på verden, altså at forstå den verden vi er en del af. Hvilket naturvidenskab jo også er. Det er også derfor jeg synes at jobbet som astronaut er så spændende. Fordi der er to sider. Den ene side, det er at man selv rejser ud. Man får oplevelsen af at være i rummet og være vægtløs og se på Jorden udefra. Og så samtidig det arbejde vi laver derude. Altså, den forskning vi laver, er jo også en måde at gå på opdagelse i verden på, altså at blive klogere på verden,” fortæller Andreas.

Og hvad er det så vi kan bruge den viden til som Andreas Mogensen og de øvrige astronauter samler ind?

”Jamen, altså først og fremmest handler det jo bare om nysgerrighed. En trang til at forstå verden. Det er jo den drivkraft menneskeheden har. Altså det der gør at vi har udviklet os. Vi har jo nysgerrighed. Vi vil jo gerne forstå. Og så snart vi forstår og bliver klogere, jamen så finder vi på smarte løsninger, ny teknologi, og så er der pludselig nye muligheder for os som mennesker. Så det er jo en urkraft i mennesker den her nysgerrighed og trang til at udforske. Det er jo det som rumfart også handler om. Det er udforskning og opdagelsesrejse,” siger Andreas Mogensen og fortsætter:

”Men så derudover, så er der jo også mere konkret forskning der handler om at blive klogere på os selv og på Jorden. Og det er forhåbentlig viden som kan hjælpe os og være med til at forbedre vores samfund og vores fremtid. Det kan være alt fra en dybere forståelse af menneskekroppen, som gør det muligt at få bedre medicin i fremtiden, til at forstå Jorden som et komplekst system, og forstå vekselvirkningen mellem Jorden og miljøet og klimaet og Solen og universet osv. Så vi også kan blive bedre til at passe på Jorden.”

Barnedrøm at blive astronaut

Mens Andreas voksede op, flyttede familien meget rundt i verden på grund af faderens arbejde. Som barn boede han blandt andet en årrække i Californien, og det var her han første gang hørte om rumfart og Apollo-missionerne.

”Det startede som en drøm i 4. og 5. klasse. Hvis jeg blev spurgt hvad jeg gerne ville være, så sagde jeg altid: ”Astronaut!” Og man kan sige at den drøm varede. Men samtidig vidste jeg jo også at det var meget usandsynligt. Derfor havde jeg behov for at have et mere realistisk mål. Det var så at blive rumfartsingeniør fordi min interesse for rummet var så stor at det var det jeg gerne ville arbejde med selvom jeg ikke kunne blive astronaut. Så jeg valgte at blive rumfartsingeniør fordi jeg tænkte: ”Jamen, så kan jeg være med til at sende satellitter ud i rummet hvis jeg ikke selv kan komme derud,” fortæller Andreas Mogensen og fortsætter:

”Så jeg holdt drømmen i live, i håbet om at der en dag ville opstå en mulighed for at kunne søge ind som astronaut. Det skete så i 2008 da ESA søgte nye europæiske astronauter. Dér tænkte jeg: ”Jamen, det er jo lige det jeg har ventet på, så nu sender jeg en ansøgning afsted.” Ikke fordi jeg på det tidspunkt troede at det ville lykkes, for der var jo så mange tusinde ansøgere at chancen stadigvæk var meget, meget, meget spinkel. Men jo længere jeg kom i processen, jo mere realistisk blev det.”

Praktisk erfaring er afgørende

Som nævnt er det en afgørende kompetence for en astronaut at man ikke kun har en akademisk viden, men at man også har praktisk erfaring og for eksempel kan vedligeholde og reparere ting og effekter. Derfor har mange astronauter en baggrund i militæret og kommer for eksempel fra et job som pilot.

Den praktiske erfaring fik Andreas Mogensen selv fra olieindustrien hvor han har arbejdet på en boreplatform.

”Jeg valgte ikke at arbejde på en olieplatform, fordi jeg mente at det ville styrke min ansøgning. Det var simpelthen fordi jeg syntes det var spændende, og fordi der ikke rigtig var nogle job inden for rumfartsindustrien på det tidspunkt. Så tænkte jeg at det lød spændende, og det ville give mig en mulighed for at komme ud og se verden. Det var så først senere at det gik op for mig at det faktisk spillede en stor rolle. Fordi det gav mig den praktiske erfaring som det også er nødvendigt at have når man søger ind som astronaut. Altså det er jo meget praktisk, det vi laver ombord på rumstationen,” siger Andreas og tilføjer:

”Derfor tror jeg også at det er vigtigt at man griber de chancer der opstår i livet. Man kan hurtigt blive for fikseret på ens drøm, og tro at der er en lige linje fra hvor man er i dag til sit mål. Ofte er det de snoede veje der på en eller anden underlig måde bidrager til at man opnår sine mål, uden at man lige kan se hvordan det kan lykkes.”

Den amerikanske drøm?

Vedholdenhed er et en af de kompetencer der bliver lagt vægt på når Håndværkerforeningen hylder Årets Æreshåndværker. Og Andreas Mogensen har om nogen vist vedholdenhed i sin drøm om at blive astronaut.

Skyldes det måske at han boede i USA da drømmen opstod?

”Ja, måske. Amerika er – var i hvert fald dengang, i 80’erne og 90’erne da jeg var ung – kendetegnet ved at man skulle drømme. Alt var muligt. Og det er jo den amerikanske drøm. Hvis du arbejder hårdt, og du er villig til at lægge kræfter i at opnå dit mål, så kan du opnå dit mål. Og det er måske lidt anderledes end den danske jantelov. Så det har måske spillet en rolle at jeg lærte fra Amerika at alt kan lade sig gøre, så længe man er villig til at arbejde hårdt,” siger Andreas Mogensen.

Drømme kræver hårdt arbejde

Og det er også Andreas’ budskab til de mange børn og unge der, med rette, ser op til Andreas Mogensen.

”Først og fremmest skal man ikke være bange for at drømme. Man skal heller ikke være bange for at drømme stort. Men succes, om det er som astronaut eller hvad som helst andet, kræver hårdt arbejde. Det kommer man ikke udenom. Man skal arbejde hårdt. Men samtidig, hvis det er noget man synes er spændende, så virker det ikke som om det er hårdt arbejde. Fordi så nyder man det også,” understreger Andreas.

Vil gerne inspirere børn og unge

Når Andreas Mogensen bruger så meget af sin tid på at tale med medier og stille op til alverdens arrangementer, skyldes det at han gerne vil inspirere børn og unge. Ligesom han selv blev inspireret som barn.

Og for Andreas er budskabet klart.

”Først og fremmest, så er det at videnskab er enormt spændende. Altså videnskab og naturfag generelt. Matematik har traditionelt haft et ry for at være svært og måske også kedeligt. Det, synes jeg, er fuldstændig forkert. For mig er det det mest spændende man kan arbejde eller beskæftige sig med. Netop fordi det handler om viden eller om udforskning. Videnskab er jo en måde at udforske verden på. Få en dybere indsigt i os selv og den verden vi er en del af,” siger Andreas og fortsætter:

”Mange mennesker har en idé om at vi mere eller mindre ved alt hvad der er værd at vide. Men det er jo ikke rigtigt. Altså, der er stadigvæk så mange ubesvarede spørgsmål. Så meget vi mangler at forstå. Så der kommer masser af spændende opdagelser i fremtiden. Og det er det jeg håber på at dele med børn og unge.”

Og med det håb ønsker MESTER stort tillykke til Andreas Mogensen.