Trængslen stopper ikke ved kommunegrænsen

Hovedstadsområdet er ét stort integreret byområde, hvor mange mennesker hver dag har brug for at transportere sig til og fra arbejde, studie, skole, fritidsaktiviteter eller besøg hos familie og venner.

Nogle pendlere rejser langt og vælger derfor bil eller tog, mens andre har kortere vej og hopper på cyklen eller tager bus og metro.

Pendlernes behov for mobilitet er tit større end veje, skinner og cykelstier reelt kan klare; derfor er trængsel og langsom kørsel desværre blevet hverdag i hovedstadsområdet. Og den trængsel rammer erhvervskørslen: Håndværkeren, der skal skifte køkken hos fru Jensen; Lastbilen, der skal levere friske varer til supermarkedet, og renovationsvognen, der tømmer vores affaldscontainere. De ender med at spilde tusindvis af arbejdstimer på at holde i kø, alt imens taxametret tikker derudad for kunderne.

Det er ikke kun et alvorligt problem for erhvervslivet, men også for samfundet som helhed. Derfor er der behov for, samlet set, at øge mulighederne for transport. Groft sagt er der to muligheder: at udvide kapaciteten enten på vejnettet eller i den kollektive transport.

Det giver af mange grunde god mening at satse på mere og bedre kollektiv transport, som kan konkurrere med bilen; for private pendlere har faktisk mulighed for at skifte transportform. Det har erhvervskørslen ikke.

Der er ikke noget quickfix, men ét er i hvert fald sikkert: Trængslen i hovedstadsområdet bliver ikke løst ved, at enkelte kommuner lukker kommunegrænsen, nedlægger parkeringspladser og forsøger at begrænse den samlede mobilitet.

Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.

Indlægget blev bragt i MESTER, juni 2021.