Partnerskab skal gøre erhvervsuddannelser attraktive

Der er brug for, at flere vælger en erhvervsuddannelse, og det skal et nyt strategisk partnerskab hjælpe med at sætte i gang. Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) står bag initiativet med en bredt sammensat gruppe, der skal blive enige om en række initiativer med det formål at få hævet antallet af søgninger til erhvervsuddannelserne og sænket frafaldet fra uddannelserne. Håndværkerforeningen er repræsenteret i arbejdet.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Erik Juarez

Denne artikel blev bragt i MESTER26, juni 2023 under temaet Uddannelse med fremtid

”Jeg er meget optaget af, at vi får flere til at tage en erhvervsuddannelse og en ungdomsuddannelse. Da jeg tiltrådte, havde jeg meget fokus på, hvor mange der søger, og hvor stort frafald der er fra uddannelserne. Kun 11 procent søger ind på erhvervsuddannelserne, og hele 50 procent af dem falder fra under uddannelsen. Det gør, at kun fem procent fuldfører, og det skal vi have gjort noget ved. Der er langt til de 20 procent, som er mit mål,” siger Jakob Næsager.

På den baggrund har han sammensat Det Strategiske Partnerskab med deltagere fra de relevante organisationer, uddannelsesinstitutionerne og embedsværket. Og nok så væsentligt er både ungdommen og forældrene repræsenteret. Håndværkerforeningen er repræsenteret i partnerskabet med bestyrelsesformand Per Vangekjær og administrerende direktør Christoffer Susé.

”I stedet for at sidde her på det fine rådhus ville jeg gøre noget andet og mere, end der er gjort hidtil. Jeg bad forvaltningen om bud på, hvad vi kan gøre, og vi har talt med blandt andre Håndværkerforeningen og medlemmerne for at få input til, hvad problemerne er, og hvad der kan gøres ved dem. Det er der kommet rigtigt mange gode ideer ud af, men der er behov for at få bragt hovederne sammen og idéudveksle og høre på erfaringer, i forhold til hvilke veje vi ikke skal gå,” siger Jakob Næsager.

Bred repræsentation skal udforske udfordringer

Det gælder om at få vendt hver en sten, når det gælder udfordringerne med at få flere til at vælge at gå håndværkervejen. Alt fra viden om fagene til mere praktiske ting som mødetider skal drøftes i partnerskabet.

”Vi skal blandt andet tale om mødetider på håndværksarbejdspladser, og også om at jargonen på værkstederne er meget voksen og derfor ikke appellerer til de unge,” siger Jakob Næsager, som eksempel på noget af det han gerne vil tale med virksomhederne om.

Udover Håndværkerforeningen er der en række andre erhvervsorganisationer og ikke mindst virksomhedsrepræsentanter, som er dem, der har brug for flere nye håndværkere, med i partnerskabet.

Det er selvsagt også vigtigt at have uddannelsesstederne med i arbejdet, da det er dem, der har ansvaret for at gøre uddannelserne interessante og synliggøre dem over for de potentielle elever. Derfor er de forskellige erhvervsuddannelser repræsenteret.

Det samme er folkeskolerne via tre skoleledere, Uddannelsesvejledningen UU, og eleverne i form af repræsentanter fra Københavns Fælleselevråd og Ungerådet og ikke mindst Skole og Forældre i København.

”Forældre træffer valg i forhold til uddannelse for mange unge. Men ved de nok om mulighederne? Der er sket meget, siden de selv modtog erhvervsvejledning, så hvordan klæder vi dem på til at sparre med de unge,” spørger Jakob Næsager.

Idéerne skal kvalificeres

Første møde i Det Strategiske Partnerskab blev holdt i marts. Her arbejdede gruppen med at udvikle en lang række idéer til, hvordan man kan tiltrække flere unge til både erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Idéerne bliver nu bearbejdet i borgmesterens forvaltning, hvor embedsmændene arbejder sammen med partnerskabets medlemmer om at kvalificere og gruppere det, som partnerskabet kom frem til.

”Vi er nået et godt stykke efter første møde, og vi arbejder nu videre frem mod september, hvor vi har næste møde med alle deltagere. I den mellemliggende periode kontakter forvaltningen de enkelte medlemmer, der er kommet med de gode idéer, for at kvalificere idéerne og folde dem ud. Så jeg er spændt på, hvor langt vi kan drive det,” siger Jakob Næsager.

Fremmedgjort overfor håndværk

En af de udfordringer Jakob Næsager kan se, i forhold til at unge fravælger håndværksuddannelserne, er, at de er fremmedgjorte overfor almindelige, dagligdags problemer.

”Er der noget, der går i stykker i hjemmet, ved de så, hvem der skal lave det? Hvem er det, man skal ringe til, hvis der skal repareres noget? Brug og smid væk-kulturen er med til at skabe en fremmedgørelse overfor håndværk. Det skal vi gøre noget ved, for det giver en personlig tilfredsstillelse at vide, hvordan man reparerer noget, og så er det også vigtigt ud fra et klimaperspektiv. Eleverne skal have praktisk dannelse, så de kan se håndværksfagene som en karrierevej,” siger Jakob Næsager.

Han vil gerne have eleverne ud og se, hvordan man arbejder med håndværk, så de kan se, hvor der er spændende job. Det er ikke nok at komme på besøg på en arbejdsplads. Der skal mere til.

”Vi er i gang med en helhedsrenovering af 14 skoler i København. Her skal eleverne ud og se, hvem der laver hvad inden for de forskellige håndværk. Det kan åbne elevernes blik og gerne lede hen til, at de kan se de forskellige uddannelser som en mulighed for dem selv,” siger Jakob Næsager.

Et konkret eksempel på et initiativ på området er, at en klasse fra Gasværksvejens Skole har være ovre og se byggeriet af deres nye skole i Kødbyen. Her kunne de blandt andet se, hvordan man beregner, hvordan soklen skal støbes, hvordan man laver el-arbejde og VVS, og i det hele taget hvordan bygningen opføres, helt ned til projekteringen af kantinen og madfaciliteterne på den kommende skole.

Et andet konkret eksempel kan være at vise en virksomhed som Tivoli frem, i forhold til hvor mange forskellige uddannelser og arbejdspladser der er repræsenteret i en virksomhed, som de fleste kun kender fra ture i haven.

Formand for Håndværkerforeningen, Per Vangekjær, er enig i, at der er behov for at give unge mere viden om håndværksfagene allerede i folkeskolen, men ikke nødvendigvis fordi de skal tage beslutning om uddannelsesvalg så tidligt, som det er tilfældet i dag:

“Vi skal huske at være selvkritiske i forhold til, hvor problemerne er, og ikke mindst åbne for, hvad vi i fællesskab kan gøre ved dem. Vi har indrettet vores uddannelsessystem på, at unge skal træffe deres uddannelsesvalg meget tidligt i livet. Men det kan være, at beslutningen skal udskydes, for at de så bedre er i stand til at vælge,” siger Per Vangekjær og fortsætter:

“Vi skal give de unge en viden om, hvilke muligheder der er i håndværksfagene, som en del af deres generelle dannelse i folkeskolen,” siger Per Vangekjær.

En uddannelse er ikke et evighedsvalg

Noget af det, der kan skræmme skoleelever, når de skal vælge uddannelsesretning, er, at det kan virke uoverskueligt, hvis man vælger et håndværksfag, og det så er det håndværk, man skal lave resten af livet. Her mener Jakob Næsager, at det er vigtigt at se valget på en anden måde, og det var et andet af de emner han bragte op overfor Det Strategiske Partnerskab.

”Noget af det jeg er blevet endnu mere optaget af, er, at uddannelsesvalget ikke er et fatalt evighedsvalg. Man behøver ikke at lave det samme i hele ens liv, til man er 72. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man kan lave til at begynde med, indenfor den uddannelse man vælger, og hvad man kan lave på længere sigt. Det kan være skræmmende at vælge, men hvis man kun tænker 15 år frem, i stedet for at tænke frem til pensionsalderen, kan det være et mere overskueligt valg. Så hvordan kan vi gøre tærsklen lavere, så det bliver lettere at tage et valg, og se hvad der er af muligheder? Her er det væsentligt at få input fra de unge, der er med i partnerskabet,” siger Jakob Næsager.

Ikke et kvikfix

Arbejdet i Det Strategiske Partnerskab fortsætter ind i 2024. Foreløbig er der fastlagt tre møder mere med ca. et halvt års mellemrum. Her skal der arbejdes konkret med de initiativer, der kommer frem.

”Det er ikke et kvikfix. Vi skal have gennemarbejdet forslagene, og jeg forventer, at der er nogle ting, der skal udvikles i processen, og vi skal have prøvet forskellige initiativer af. Forvaltningen har sat en tentativ møderække med seks måneder mellem møderne. Og der foregår meget mellem møderne. Det skal ikke bare blive en snakkeklub. Det er altafgørende, at det er på et kvalificeret og oplyst grundlag, at folk mødes, når så mange store kapaciteter sætter sig sammen,” siger Jakob Næsager.

Han ønsker, at arbejdet skal være med til at få unge mennesker til, af sig selv, at vælge erhvervsuddannelserne og gennemføre dem af egen lyst.

”Vi forsøger med guleroden og vil gøre det attraktivt at vælge erhvervsuddannelserne. Lige nu ser det ud til, at regeringen vil forsøge med tvang ved at lave højere adgangskrav til gymnasierne, men jeg tror på, at guleroden er nødvendig for at mindske frafaldet. 16 procent fødes her i hovedstaden, så hvis det lykkes her, kan det forhåbentlig få en afsmittende effekt i resten af landet,” siger Jakob Næsager.

Der er ingen sider i denne kategori.
Verdens Vildeste Brobyggere
Fredag den 10. juni kæmpede 30 lærlinge samt arkitekt- og ingeniørstuderende i den ædle kunst at bygge en...
Læs mere
Tømrer og byggeleder med lange negle
Clara Waldmann så sin far bygge hus hele sin barndom, og allerede som 14-årig var hun ikke i...
Læs mere
Lærlinge i oprør
Tidligere på året bragte flere medier historier om et spirende oprør blandt lærlinge på landets erhvervsskoler. Lærlingene fortalte...
Læs mere