Nordhavn Anne Skovbro, adm. direktør By & Havn

2150 Nordhavn er et af Københavns nyeste udviklede områder. Det er ikke bare et nyt postnummer, men en helt ny bydel, der kombinerer den gamle havns oprindelige bygninger med nye karréer, hyggelige kanaler, og så er det en bydel, hvor der fra begyndelsen har været fokus på bæredygtighed.

Bag udviklingen står By & Havn, og her fortæller administrerende direktør Anne Skovbro om kvarteret og dets særlige elementer.

Hvad gør Nordhavnen speciel?

”Det er, at man helt fra begyndelsen for efterhånden 10 år siden i forbindelse med den arkitektkonkurrence, som blev udskrevet for Nordhavnen, fik sat rammen for omdannelsen af området, hvor bæredygtighed skulle være et bærende element. Processen blev sat i gang i 2009 efter klimatopmødet i København, og det var et tidspunkt, hvor man begyndte at tale meget om blandt andet CO2-udledning. Derfor var der meget fokus på bæredygtighed i projektet. Også i forhold til at man ønskede, at havnens gamle huse skulle bevares. Det kan man se i dag, hvor de gamle siloer og de gamle lave bygninger er blevet bevaret på en begavet måde. Se på The Silo, hvor betonen er blevet beklædt med metalhud udenpå,” siger Anne Skovbro.

”Nordhavnen er et kvarter, hvor vi prøver forskellige former for bæredygtighed af. Et eksempel er, at der under Lüders Parkeringshus er placeret et kæmpe batteri, som kan lagre strøm fra de vindmøller, der står ud for Nordhavn. Batteriet lagrer strøm og kan frigive elektriciteten, når der er brug for den i kvarteret. Det er en test, vi laver sammen med en række partnere under navnet EnergyLab Nordhavn. Partnerne er blandt andre DTU, Københavns Kommune og ABB, og vi kan allerede se nu, at det fungerer efter hensigten. Vi kører også med forsøg, hvor vi begrænser vandforbruget, og også her kan vi se positive resultater. Det er gået rasende stærkt i forhold til, hvad vi regnede med,” fortæller Anne Skovbro.

”Og så glæder det mig at de, der er flyttet ind, både de private beboere og virksomhederne, er glade for at bo i Nordhavn. Det er ofte sådan, at de, der flytter ind i et nyt kvarter, har en særlig pionerånd, og det ser vi også i Nordhavn. Beboerne ved godt, at de er flyttet ind i et nyt kvarter, hvor det stadig larmer og støver, fordi det ikke er helt færdigt, og vi kan se, at de er langt mindre utilfredse med byggestøj og lignende end dem, der bor i de gamle kvarterer i København. Det er også sjovt at konstatere, at nogle af de første, der flyttede herud, nærmest er kede af, at der er flyttet mange flere ind efterhånden. De første kunne godt lide det, at man kender alle,” siger Anne Skovbro.

Hvordan synes du, at Nordhavn bidrager til at gøre byen smuk?

”Jeg synes, Nordhavn gør byen smuk, ved at man i kvarteret har prøvet at tale sig ind i, hvad København er for en by. En del af historien, da området skulle udvikles, var, at man så på kvarteret i forhold til, hvordan det passer ind i København. Der var et ønske, at der gerne måtte være nogle tegl og mursten, som vi kender fra brokvartererne. Det er vigtigt for københavnerne, at de kan se, at vi bygger videre på byens identitet. Det er ikke, fordi alt bare skal være som i gamle dage. Men der skal være noget genkendelighed i forhold til, at det er København.”

”Man har set på, hvad det er for kvaliteter, vi holder af, og hvordan man kan videreudvikle dem i de nye kvarterer. Der skal være variation. Der skal være handelsgader, som man kender det fra de klassiske bykvarterer. Derfor har vi sørget for, at der er blevet et handelsområde i Århusgadekvarteret. Her kan man gå ned og købe sit morgenbrød, der er apotek og dagligvarebutikker, og hvad der ellers skal være i en handelsgade.”

”Vi har sikret det ved, at vi sørger for, at vi har kontrol over underetagerne i bygningerne ved at købe og udvikle dem til butikker i samarbejde med en privat investor, der er 100 meter-mester i at udvikle butikker, og det har givet en livlig handelsgade,” siger Anne Skovbro.

Hvad er du mest glad for ved området?

”Det, jeg er mest glad for, er det med, at vi kan se, at bæredygtighedstiltagene er begyndt at virke. Og det skal vi arbejde videre med. Når vi kommer på den anden side af coronasituationen, som fylder meget lige nu, skal vi igen til at tale om, at vi skal bygge bæredygtigt. Jeg er enormt bekymret over, om konklusionen efter corona bliver, at vi skal flytte ud af byen, fordi vi skal bo med mere plads mellem os. Det vil være ærgerligt, da vi nu har udviklet nye bæredygtige måder at bo på i byen,” slutter Anne Skovbro.