Æreshåndværker 2018 Trine Dyrholm

Skuespiller Trine Dyrholm (1972) er her til aften blevet kåret som Æreshåndværker af Haandværkerforeningen København. Dermed skrives Trine Dyrholm ind i et fornemt galleri af markante kulturpersonligheder, erhvervsfolk og politikere, som hvert år siden 1973 er kåret til Æreshåndværker.

Fornem ærespris

Skuespiller Trine Dyrholm (1972) er her til aften blevet kåret som Æreshåndværker af Håndværkerforeningen København. Dermed skrives Trine Dyrholm ind i et fornemt galleri af markante kulturpersonligheder, erhvervsfolk og politikere, som hvert år siden 1973 er kåret til Æreshåndværker.

Trine Dyrholm modtog prisen under overværelse af H.M. Dronning Margrethe ved en stor ceremoni på Københavns Rådhus. Her hyldede Håndværkerforeningen 73 af årets dygtigste nyuddannede håndværkere med medaljer og legater for ca. 1 million kroner.

Danmarks dygtigste

Trine Dyrholm er, såvel blandt fagfolk som i den brede offentlighed, anerkendt som Danmarks dygtigste skuespiller. Det er baggrunden for, at Håndværkerforeningen hædrer og anerkender Trine Dyrholms fantastiske virke som skuespiller.

– Trine Dyrholm er et lysende godt eksempel på, hvor langt man kan nå, hvis man besidder de egenskaber, der også kendetegner det gode håndværk og den dygtige håndværker; nemlig indlevelse, vedholdende flid, respekt, faglig stolthed og stræben efter det ypperste, fortæller foreningens formand, malermester Per Vangekjær.

Om udnævnelsen siger Trine Dyrholm

– Jeg er meget beæret over udnævnelsen til Årets Æreshåndværker, og det er med stor stolthed, at jeg modtager denne fine hæder på en aften, hvor nye talenter bliver hyldet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske de fremtidige håndværkere tillykke med deres medaljer.

Medalje magen til de unge håndværkere

Sammen med titlen modtager Årets Æreshåndværker et Æresmesterbrev og en sølvmedalje magen til den, de unge nyuddannede håndværkere får overrakt.

– De egenskaber vi hylder hos Æreshåndværkeren er de samme, som vi hylder hos de nyudlærte håndværkere. Det er medaljen et synligt bevis på, og derfor får Trine Dyrholm en sølvmedalje magen til den de unge får, slutter Per Vangekjær.

Sølvmedaljen er den højeste udmærkelse, man kan få tildelt.

Håndværkerforeningens ærespris:
Æreshåndværker

Med titlen Æreshåndværker har Håndværkerforeningen København siden 1973 hyldet personligheder, der yder en ganske særlig indsats til gavn for det danske samfund.
Læs mere

Tidligere Æreshåndværkere

Den prestigefyldte titel Æreshåndværker er gennem årene blevet tildelt en fornem kreds af kendte samfunds-, kultur-, videnskabs- og erhvervspersonligheder.



Læs mere på hfk.dk/titlen

2024: Andreas Mogensen, astronaut

2023: Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge

2022: Puk Damsgård, journalist og forfatter

2021: Søren Østergaard, zirkusdirektør

2019: Margrethe Vestager, EU-kommissær

2018: Trine Dyrholm, skuespiller

2017: Jussi Adler-Olsen, forfatter

2016: Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør

2015: Bertel Haarder, politiker

2014: Olafur Eliasson, billedkunstner

2013: Susanne Bier, filminstruktør

2012: Asger Aamund, erhvervsleder og bestyrelsesformand

2011: Claus Meyer, gastronomisk iværksætter

2010: Anders Fogh Rasmussen, politiker

2009: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og fondsdirektør

2008: Ulrik Wilbek, landsholdstræner

2007: Michael Pram Rasmussen, erhvervsleder og bestyrelsesformand

2006: Michael Kvium, billedkunstner

2005: Kasper Holten, instruktør og operachef

2004: Johannes Møllehave, præst og forfatter

2003: Ghita Nørby, skuespiller

2002: Jørgen Mads Clausen, erhvervsleder og bestyrelsesformand

2001: Lene Vestergaard Hau, forsker og professor

2000: Benny Andersen, digter og komponist

1999: Niels-Henning Ørsted Pedersen, jazzbasist

1998: Bjørn Nørgaard, billedhugger og professor

1997: Hanne Reintoft, socialrådgiver og politiker

1996: Michala Petri, blokfløjtespiller og professor

1995: Niels Due Jensen, erhvervsleder og bestyrelsesformand

1994: Erik Mortensen, modeskaber

1993: Bille August, filminstruktør

1992: Poul Schlüter, politiker

1991: Mette Koefoed Bjørnsen, økonom og forligsmand

1990: Michael Schønwandt, dirigent

1989: Søren T. Lyngsø, ingeniør og erhvervsleder

1988: Lise Nørgaard, forfatter

1987: Frits Helmuth, skuespiller

1986: Inge Genefke, læge og menneskerettighedsforkæmper

1985: Erik Werner, bladtegner

1984: Christian Rovsing, ingeniør og erhvervsleder

1983: Godtfred Kirk Christiansen, erhvervsleder

1982: Mogens Frohn Nielsen, skipper

1981: Mærsk Mc-Kinney Møller, skibsreder og bestyrelsesformand

1980: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

1979: Lis Møller, journalist og politiker

1978: Per V. Brüel, ingeniør og erhvervsleder

1977: Victor Borge, pianist og entertainer

1976: Steen Eiler Rasmussen, arkitekt og professor

1975: Piet Hein, digter og multikunstner

1974: Bjørn Wiinblad, keramiker og designer

1973: Robert Jacobsen, skulptør og billedhugger

Håndværkerforeningens
medaljeuddeling

Håndværkerforeningen hylder årets dygtigste nyuddannede håndværkere med Håndværkerforeningens medalje i sølv eller bronze. Målet er at vise de mange muligheder, som en erhvervsuddannelse giver.
Læs mere