Den store samling består af omkring 340 smykker og bliver hvert år suppleret med nye indkøb fra danske smykkekunstnere, guld- og sølvsmede. Der kommer omkring fem til ti nye til hvert år (læs mere om indkøbet i artiklen med Anne Damgaard nedenfor, red.)

Selve udlånsordningen blev for et år siden flyttet fra Koldinghus Museum til nu at være en opgave hos Museum Kolding. Her administrerer de ordningen, modtager ansøgninger om lån af smykker, og holder styr på, hvem der låner, og på, at smykkerne kommer retur.

Alle kan låne – men ikke til alt

Det er primært museumsdirektører, konsuler, ambassadører, kulturdirektører, ministre og politikere, der låner smykker fra udlånsordningen. Men det er i princippet alle, der kan låne et smykke. Det kræver dog, at man skal holde eller deltage i en særlig, offentlig begivenhed i ind- eller udland. Det kan være en koncert, en fernisering eller et statsbesøg.

Det er også muligt at låne smykker til film- eller tv-produktioner eller måske til en musikvideo. Men altså ikke, hvis man skal til fødselsdag hos moster Anna eller til konfirmation hos Anton.

Antallet af udlånte smykker varierer meget. Museum Kolding har kun været i gang med låneordningen i et års tid, efter at den blev overdraget fra Koldinghus. Men det skønnes, at der er 20-30 udlån i gennemsnit. Ét enkelt udlån kan godt bestå af flere smykker. Generelt er interessen for ordningen ifølge museet meget jævn.

Smykkeudstilling i Christiansfeld

For et museum er det naturligvis også meningen, at smykkerne skal vises frem til offentligheden. Efter at Museum Kolding har overtaget samlingen, har den ligget lidt i dvale, men nu er det meningen, at smykkerne skal ud og leve. Derfor har Museum Kolding arrangeret en udstilling, hvor smykkerne kan ses. Museet slår dørene op til udstillingen i disse dage. Helt præcist den 9. juni.

Udstillingen kan opleves i Søstrehuset i Christiansfeld. Her vil smykkerne løbende blive skiftet ud, blandt andet efter hvad der er udlånt. Udstillingen er ikke som sådan permanent, men foreløbig er der ikke sat slutdato på udstillingen.

Fakta fra Museum Kolding: Sådan låner du et smykke

Hvis du vil låne et smykke, skal du sende en mail til museum@museumkolding.dk med informationer om i hvilken periode, du ønsker at låne smykket, og hvad anledningen er. Herefter vil vi vurdere din ansøgning. Øvrige spørgsmål til udlånsordningen sendes til samme mailadresse.

Du kan finde hele smykkesamlingen her

Få masser af historier om smukt og kreativt håndværk

Tilmeld dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev, og få de gode historier sendt direkte til din indbakke. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER, så skriv dig op her

Udvalget består ud over Anne Damgaard, der er beklædningsdesigner, også af møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen og designer Øivind Alexander Slaatto. De har til opgave at uddele arbejdslegater til kunsthåndværkere og designere samt at præmiere og købe udvalgte værker, og endelig at indkøbe smykker til Statens Kunstfonds Smykkesamling.

Udfordring og håndværk

Men hvad ligger der til grund for udvalgets valg af smykker?

”Statens Kunstfond skal støtte de kunstneriske dimensioner af kunsthåndværk og design, herunder smykkekunst. Vi har formuleret de kriterier for kunstnerisk kvalitet, som ligger bag alt, hvad vi gør. Både når det gælder uddeling, præmiering og indkøb. Vi støtter kunsthåndværk og design af høj kvalitet, der dels udfordrer, dels forholder sig aktivt til omgivelserne. Samtidig skal det gerne være kunstnere, der er optaget af at eksperimentere; det kan være både konceptuelt og i materiale og håndværk. Det skal gerne udfordre faget, i dette tilfælde smykkekunst som sådan,” siger Anne Damgaard.

Udvalget har et budget på 13,2 millioner kroner i år. Det er fordelt sådan, at 11,5 millioner går til legater, og resten går til præmieringer og indkøb.

Anne Damgaard nævner et par konkrete eksempler på smykkekunstnere, som udvalget har valgt at støtte.

”Vi har givet et stort arbejdslegat til Malene Kastalje, der er smykkekunstner. Hun sætter med sine smykker noget i gang, der er ukontrollabelt. Hun udfordrer materialerne og smykket og skaber bærbare farveeksplosioner.

Et andet eksempel er Kim Buck, som vi har købt smykker af til samlingen. Han er både en dygtig håndværker og stærk konceptuelt, og også god til at stille spørgsmål til mange ting i tiden med sine smykker,” siger Anne Damgaard.

Når der bliver indkøbt smykker, tænker udvalgets medlemmer også direkte på, at smykkerne skal udlånes.

”Det er vigtigt, at de smykker, vi køber, er velegnede til udlån. Samtidig vil vi gerne tilgodese en større kønsdiversitet og nå bredere ud, så vi får flere mandlige lånere af smykkerne. Vi vil gerne have en større bredde, end vi har haft hidtil, både i smykker og i forhold til udlånet,” siger Anne Damgaard.

Sådan kan du blive opdaget

Der er mange guldsmede, sølvsmede og designere repræsenteret i Statens Kunstfonds Smykkesamling. Nogle har mange smykker med, mens andre kun har et par stykker. Og selvfølgelig er der mange, som slet ikke er repræsenteret.

Men hvordan kan man kvalificere sig til at blive udvalgt til indkøb?

”Man kan eksempelvis gøre sit arbejde synligt ved at deltage i udstillinger eller selv arrangere udstillinger, som flere kunstnere gør. På den måde bliver smykkerne let tilgængelige for os i udvalget. Vi orienterer os selv bredt og kommer ud til udstillinger i hele landet, men man er velkommen til at sende relevante invitationer til os gennem vores sekretariat,” siger Anne Damgaard.

Udvalgets medlemmer tager også på ture sammen rundt i landet, for at holde sig orienteret om, hvad der sker på ”kunsthåndværk- og designscenen”. Sidste år var de på Bornholm, og forrige år gik turen til Kolding.

En anden måde at blive opdaget af udvalget på, er ved at søge arbejdslegater.

”Der er mange, der søger arbejdslegater, og det gør, at vi lægger mærke til dem og holder øje med dem. Også selv om man måske ikke får et legat, er vi opmærksomme på, at den enkelte smykkekunstner eksisterer. Så søg endelig legater, også selv om du har søgt før uden at få tildelt et,” lyder opfordringen fra Anne Damgaard.  

Husk det gode kunsthåndværk

Oldermand for Guldsmedelauget Lone Løvschal synes, at der i de seneste år har været en tendens til, at udvalget har valgt de meget konceptuelle projekter, frem for også at inddrage det gode kunsthåndværk, når der skal vælges smykker (læs interview med Lone Løvschal andetsteds i MESTER, red.).

Hvad siger du til det, som udvalgsleder?

”Jeg kan godt se, at vi har støttet konceptuelle ting, men jeg mener også, vi har støttet det gode kunsthåndværk. Det ligger i kriterierne, at vi skal tilgodese både det eksperimenterende og det gode håndværk. Men jeg er glad for at høre, hvad Lone Løvschal siger. Så kan vi spørge os selv i udvalget, om vi skal være mere opmærksomme på det gode kunsthåndværk, end vi allerede er,” siger Anne Damgaard.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.