Byudvikling

Udfordringerne med tomme butikslokaler, og med at skabe et alsidigt erhvervsliv, er noget som Københavns Kommune arbejder på med forskellige indgangsvinkler. Kommunen vil blandt andet gøre brug af parkeringshusene hvor håndværksvirksomheder skal kunne etablere sig. Men de høje huslejer er ikke et område kommunen kan regulere på. Planchef Mads Monrad Hansen fra Center for Byudvikling i Københavns Kommune giver her svar på ønsker, planer og konkrete initiativer til at understøtte erhvervs- og butikslivet i byen fra kommunens side.

Siden 1996 har guldsmed Kasia Gasparski haft værksted og forretning i Kompagnistræde. Men nu er det slut. Efter 28 år siger hun farvel til sivegaden midt i byen og rykker ud i skoven til Rådvad. Byen har ændret sig, huslejerne er steget, og efter coronatiden er en stor del af handlen rykket på nettet. Hun efterlyser en plan fra kommunen der kan sikre at byen igen kan blive attraktiv for mindre håndværksvirksomheder som hendes.

Efter nogle svære år er optimismen tilbage hos de forretningsdrivende. Det fortæller Michael Gatten, direktør hos KBH - Commerce & Culture (KCC). Men kunderne har i højere grad end før fokus på at kombinere shopping med oplevelser, og derfor er byens handelsliv under forandring.

Butiks- og handelslivet i København er under forandring, og det gør det udfordrende at drive en klassisk håndværksvirksomhed i Københavns butikslokaler.

Det gælder også for bogbinderiet Co’libri i Klosterstræde der er en af byens gamle håndværksvirksomheder. Bogbinder Malene Lerager kan til næste år fejre 20-års-jubilæum som bogbinder i det lille bogbinderværksted. Men en stor huslejestigning kan sætte en stopper for fejringen i det historiske værksted i kælderen.

For 30 år siden så vi en transformation af København hvor industri- og byggefagene flyttede fra det centrale København til industrikvartererne i forstæderne. I dag ser vi en ny transformation. Denne gang er det de små håndværksbutikker der i stigende grad lukker eller flytter ud af Københavns centrum – og ofte erstattes de af spisesteder, kulturtilbud eller serviceerhverv.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen var i september i erhvervspraktik hos tre af Håndværkerforeningens medlemsvirksomheder. Blandt de mange emner som blev drøftet, stod ét øverst på dagsordenen: Hvordan sikrer vi det gode håndværk, og at der er plads til håndværksvirksomheder og kreative erhverv i København? Men selvfølgelig skulle der også arbejdes, og borgmesteren nåede både at svinge murerskeen og lægge sten på en byggeplads i Carlsbergbyen, køre en renovationsbil gennem byen og arbejde som keramiker.

Flere og flere mennesker flytter til byerne, og der bygges boliger på livet løs i mange storbyer. Men selvom byer er til for mennesker, så er bynatur en fundamental nødvendighed for at skabe attraktive byer. Det kræver både planlægning og godt håndværk at anlægge en vild og levende bynatur. Derfor deltager blandt andet Danske Anlægsgartnere i den fælleseuropæiske kampagne ”More Green Cities for Europe”, der arbejder for, at der kommer mere og bedre bynatur i vores byer.

De store vandmængder, der rammer os, når himlen åbner sig og giver skybrud, er et stort problem. For kloakkerne er ikke bygget til de store vandmængder. Men det er der råd for. Søren Dalsgaard og hans folk i Ebbe Dalsgaard A/S er i fuld gang med at klimasikre store områder. Blandt andet i Sydhavnen, hvor et stort projekt er i fuld gang.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER19, februar 2022.

Håndværksvirksomheder er bredt set gode til at engagere sig i det lokalsamfund, hvor de udspringer fra. Det viser en undersøgelse, som Håndværkerforeningen har lavet blandt sine medlemmer. MESTER sætter fokus på det lokale engagement.

Over de seneste 40-50 år er en stor del af hovedstadens håndværksvirksomheder flyttet ud af København og Frederiksberg kommuner. Det er sket som led i den generelle af-industrialisering af den centrale hovedstad. Virksomhederne er i høj grad flyttet mod syd og vest i hovedstadsområdet og har udviklet en regional kundekreds, som betyder, at en håndværker i dag bruger mere tid på transport mellem kunderne end tidligere. Øget håndværkskørsel er således en afledt effekt af den byudvikling, vi har været vidne til de sidste 40 år.

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.