MESTER16

Du får en lille bid af himmelen i kælderen under Moltkes Palæ

Det er et kæmpe arbejde, og kræver masser af forberedelse, at genåbne en tostjernet Michelinrestaurant efter næsten fire måneders nedlukning. MESTERs fotograf Ricky John Molloy har fulgt forberedelserne med sit kamera, i en restaurant hvor detaljerne i den grad er i højsædet.

Billedserien blev bragt i MESTER16, juni 2021 under temaet Smukt og kreativt håndværk

Det var romerne (de er skøre, de romere), der for mere end 2.000 år siden begyndte at bruge glasruder i deres huse og andre bygninger. Fra 1200-tallet og frem vandt glasruder – og dermed glarmesterens arbejde - udbredelse i Danmark og resten af verden. Først i kirkerne; fra omkring 1500-tallet også i private huse og frem til i dag, hvor glas indgår som facadeelementer i såvel bolig- som erhvervsbyggeri. De første vinduesglas var mundblæste, men i takt med industrialiseringen i sidste del af 1800-tallet blev glassene først maskinblæste, senere trukket og i dag produceres glas efter float-metoden.

Så kort kunne man skrive vinduesglassets og glarmesterens historie. Men det er både kedeligt og langt fra dækkende. Så her følger en lidt længere fortælling.

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Engang var Københavns Nordvestkvarter præget af industri og håndværksvirksomheder. Men i dag har beboelsesejendommene i høj grad taget over. Der kan dog stadig findes enkelte af de gamle virksomheder. En af dem er murer- og tømrervirksomheden P. Winther Jespersen A/S på Hejrevej, hvis placering vækker minder om en snart svunden tid med håndværk og industri side om side med boliger.

Tekst: Peter Djurup
Foto. Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Over de seneste 40-50 år er en stor del af hovedstadens håndværksvirksomheder flyttet ud af København og Frederiksberg kommuner. Det er sket som led i den generelle af-industrialisering af den centrale hovedstad. Virksomhederne er i høj grad flyttet mod syd og vest i hovedstadsområdet og har udviklet en regional kundekreds, som betyder, at en håndværker i dag bruger mere tid på transport mellem kunderne end tidligere. Øget håndværkskørsel er således en afledt effekt af den byudvikling, vi har været vidne til de sidste 40 år.

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Der er ikke meget kød tilbage i Kødbyen. Til gengæld er der masser af cafeer og restauranter, og så er der gallerier, arkitektvirksomheder og kreative værksteder. Et af dem er Lars de Place Bjørns. Han har sit møbelsnedkerværksted på første sal i en af de lave hvide bygninger.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Der er helt stille, masser af lys og luft og overraskende grønt i det lille industrikvarter på Harmonivej i Herlev. Alene vejnavnet giver ro. Her holder Søkvist El-anlæg til og har gjort det i et år. Virksomheden havde oprindeligt hovedkontor i Vanløse, hvor Steens far og farfar lejede sig ind i en legetøjsforretning på Ålekistevej for over 60 år siden for at drive installatørvirksomhed og lampeforretning.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Håndbogbinder Klara Kölqvists yndlingsværktøj er hendes falseben og falsehammer. Falsehammeren bruges til at banke fals på bogen, og falsebenet bruges efterfølgende til at forme bogens fals og kapitæler.

Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021 under temaet Mit yndlingsværkstøj

Rigtig mange ting i den moderne verden er afhængig af strøm; lyset i vores bygninger, computere, telefoner, madlavning og el-biler, for blot at nævne en håndfuld, og ser man på en af de største udfordringer i verden, klimaet, er el et af de store svar på, hvad vi skal gøre for at sikre klimaet.

Derfor er elektrikeren en vigtig håndværker anno 2021.

Derfor sætter vi i dette tema sætter fokus på de mange forskellige arbejdsopgaver og mugligheder, som elektrikerfaget byder på.

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Der er sket meget på el-området siden Steen Søkvists farfar, som var første generation i Søkvist El-anlæg, blev født i 1889, kun 41 år efter vi fik strøm i Danmark. Fra bare at have el til lys, bliver de danske hjem nu udstyret med mere intelligens, systemer og installationer, der alle kræver strøm.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Man plejer at sige ”uden vand, intet liv.” Men i den moderne verden er der noget, der er lige så vigtigt: Elektricitet. Uden el går alting i stå, og ser man på en af de største udfordringer i verden, klimaet, er el et af de store svar på, hvad vi skal gøre for at sikre klimaet. Elektrikeren er derfor en vigtig person, og der ligger spændende opgaver og udfordringer for elektrikerne nu og i fremtiden.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.