INSPIRATION: Din bil har en reklameværdi på 2.000-2.500 kr. om ugen – udnyt den

Mange betaler tusindvis af kroner for at få deres budskaber på en bus, så alle i trafikken kan se dem. Som håndværker med en bil har du din helt egen reklameplads, som du bør udnytte, hvis du spørger Henrik Welling fra GroupM, der er Danmarks største mediebureauvirksomhed.

Tekst: Peter Djurup

Henrik Welling sidder til daglig og køber plads på blandt andet busser på vegne af annoncører, der har et produkt, budskab eller andet, som de vil have os til at reagere på. Han er senior OOH-planner (OOH betyder Out Of Home) og har arbejdet med udendørs reklameplads i over 10 år. Vi har bedt ham give et bud på, hvad det ville koste, hvis man skulle sælge sin bil til andres reklamebudskaber.

For 2.500 kr. medieplads

”Når vi køber 5 m2 på en bus, koster det 1.000 kr. om ugen per langside, hvis vi køber otte uger med et budget på 500.000 kr. Hvis vi laver en sammenligning til en håndværkerbil, ville det i princippet koste mellem 2.000 og 2.500 kr. om ugen, hvis vi folierede en hel bil med budskaber,” siger Henrik Welling.

Man kan ikke sammenligne håndværkerbiler og busser en-til-en, blandt andet fordi håndværkerbiler ofte holder stille en hel dag, der hvor håndværkeren er i gang med at arbejde. Men selv om det er tilfældet, mener Henrik Welling, at eksponeringen på en håndværkerbil er meget værd. Den skal bare bruges rigtigt.

”Det er vigtigt, at man er klar i sine budskaber på bilen, i forhold til at de, der ser den, kan huske den pågældende håndværker. Man har 2-3 sekunder til at nå sin målgruppe i trafikken. Længere tid når vi ikke at se budskabet, når vi er på farten,” siger Henrik Welling.

Tre sekunder til at fange budskabet

De store udbydere af reklameplads i det åbne rum har lavet såkaldt eyetracking-undersøgelser for at finde ud af, hvor længe man ser på en reklame i gadebilledet. Ved at give en gruppe mennesker nogle briller på, som kan måle, hvor længe man ser på et reklamebudskab, har de fundet ud af, at man højst ser på en reklame i tre sekunder, når man bevæger sig rundt i trafikken.

Når du ikke har længere tid, gælder det om at være relevant for at blive husket, og man skal gerne blive set flere gange. Der er flere teorier om frekvens, men en teori er tre gange. Men det afhænger naturligvis af, hvor klart budskabet er.

”Første gang ser man et budskab, anden gang lægger man mærke til det, og først tredje gang husker man det. Derfor er det vigtigt, at der ikke er for meget tekst, og at teksten ikke er for lille. Samtidig skal man huske, at den skal kunne læses nemt, så tænk over kontrasten mellem baggrund og tekst. Jeg vil anbefale, at man maksimum skriver otte til ti ord på en bil. En genkendelig farve vil også være en fordel, således at man skiller sig ud fra mængden og let kan genkendes. Husk, at folk skal kunne læse og forstå budskabet på tre sekunder,” siger Henrik Welling.

Relevans og slogans

Men hvad skal man så skrive på sin bil, hvis man skal fange folks opmærksomhed og ende med at få dem som kunder på et tidspunkt? Det er altid det store spørgsmål. Henrik Welling kommer med et par gode råd til, hvad man skal, og hvad man skal holde sig fra:

”Det er vigtigt at være relevant og skrive noget, der kan huskes. Det kan være: ”Vi matcher altid konkurrentens pris” eller ”Vi har speciale i …” eller ”Vi har toprating på Trustpilot” eller ”Vi er kåret som den bedste … i konkurrencen”. Og så er det vigtigt at henvise til en kontaktform som de, der ser den, kan huske, når de kommer hjem. Telefonnumre er svære at huske og er i øvrigt lidt old school. De fleste vil først gå på nettet og undersøge, hvem du er. Så henvis til et website med en adresse, man kan huske, og som giver mening i forhold til det, du tilbyder,” siger Henrik Welling.

Og så til det store spørgsmål: Virker slogans?

”Slogans virker, hvis de giver mening. Også selv om de måske er platte. Bare det ikke frastøder folk. Et slogan skal være nemt at huske, og jo flere gange at folk ser det, jo bedre,” siger Henrik Welling.

Hvad står der på din bil? Husk at udnytte den gratis reklameplads, du har. Giv din bil et reklameeftersyn, og bliv bedre til at fange kundernes opmærksomhed.

5 tommelfingerregler for virksomhedens budskab

Skal du have et slogan?

Har du selv et slogan? Hvis ikke, skal du overveje, om du skal have et. Hvis du har en eller flere biler eller facader, som du kan smykke med dit navn og et slogan, er det bare om at komme i gang med at bruge pladsen klogt. Det har nemlig en værdi, som du kan læse i artiklen ved siden af, hvor vi har bedt en medieekspert om at værdisætte en håndværkerbil som medieplads.

Det kan måske virke svært og uoverskueligt. For du er jo håndværksmester og ikke reklamemester. Men her er et par råd til, hvilke tanker du skal gøre dig, når du overvejer et slogan:

Helt grundlæggende skal du overveje, hvem dine potentielle kunder er, og hvad du gerne vil være kendt for. Vil du være kendt som en med humor, eller vil du hellere slå 100 procent på din faglighed? Det er ikke altid, man kan få de to ting til at spille sammen i ét slogan. Så vælg hellere side, inden du kaster dig ud i sloganskrivningen. Og så er det klogt at følge med i samfundsudviklingen. Et slogan, der fungerede for få år siden, kan blive helt upassende, når holdninger skifter i samfundet.

Men lad dig ikke skræmme. Her er 5 gode tommelfingerregler til at komme i gang med at finde ud af, hvad der skal stå på din bil eller facade. Det er en god måde at blive husket på.

Humor og lummerhed

Et godt slogan hjælper med til, at en virksomhed eller et produkt bliver husket. Det kan være lettere at huske et firmanavn, hvis man kan hæfte det op på et slogan. Så det er ikke nogen dårlig idé at arbejde på et godt slogan, som du kan smykke dine biler eller facaden med.

Det er altid en god idé at begynde med at finde ud af, hvad man gerne vil huskes for, når ens slogan bliver set. Niels Brügger konstaterer i sin bog, at mange amatørslogans ofte spiller på humor, og tit også befinder sig i den mere lumre ende af humorskalaen. Blandt hans eksempler er ”Har du fugt i fugen – vi kommer hele ugen” fra et murerfirma eller ”Vi er ikke flove over, at vi kommer hurtigt” fra et transportfirma.

Humor kan være godt og har været brugt i reklamer i årevis. Men husk, at humor, og ikke mindst den mere lumre af slagsen, deler vandene.

Skal du have et slogan?

Har du selv et slogan? Hvis ikke, skal du overveje, om du skal have et. Hvis du har en eller flere biler eller facader, som du kan smykke med dit navn og et slogan, er det bare om at komme i gang med at bruge pladsen klogt. Det har nemlig en værdi, som du kan læse i artiklen ved siden af, hvor vi har bedt en medieekspert om at værdisætte en håndværkerbil som medieplads.

Det kan måske virke svært og uoverskueligt. For du er jo håndværksmester og ikke reklamemester. Men her er et par råd til, hvilke tanker du skal gøre dig, når du overvejer et slogan:

Helt grundlæggende skal du overveje, hvem dine potentielle kunder er, og hvad du gerne vil være kendt for. Vil du være kendt som en med humor, eller vil du hellere slå 100 procent på din faglighed? Det er ikke altid, man kan få de to ting til at spille sammen i ét slogan. Så vælg hellere side, inden du kaster dig ud i sloganskrivningen. Og så er det klogt at følge med i samfundsudviklingen. Et slogan, der fungerede for få år siden, kan blive helt upassende, når holdninger skifter i samfundet.

Men lad dig ikke skræmme. Kom i gang med at finde ud af, hvad der skal stå på din bil eller facade. Det er en god måde at blive husket på.

Humor og lummerhed

Et godt slogan hjælper med til, at en virksomhed eller et produkt bliver husket. Det kan være lettere at huske et firmanavn, hvis man kan hæfte det op på et slogan. Så det er ikke nogen dårlig idé at arbejde på et godt slogan, som du kan smykke dine biler eller facaden med.

Det er altid en god idé at begynde med at finde ud af, hvad man gerne vil huskes for, når ens slogan bliver set. Niels Brügger konstaterer i sin bog, at mange amatørslogans ofte spiller på humor, og tit også befinder sig i den mere lumre ende af humorskalaen. Blandt hans eksempler er ”Har du fugt i fugen – vi kommer hele ugen” fra et murerfirma eller ”Vi er ikke flove over, at vi kommer hurtigt” fra et transportfirma.

Humor kan være godt og har været brugt i reklamer i årevis. Men husk, at humor, og ikke mindst den mere lumre af slagsen, deler vandene.

Slogans i fokus

”Vi spærrer vandet inde”, ”En krumme bedre”, ”Hvis det ikke må skalle – ring til Palle”. Det er blot tre af de slogans, medlemmerne har sendt ind. Og der er talrige eksempler på håndværkerslogans, som kan være gode, hvis man vil huskes. Vi zoomer ind på begrebet. ”Læs med helt uden at tude, ellers er du ude”.

Hver dag ser vi alle håndværkerbiler i trafikken og facadeskilte. Men det er langt fra alle, vi lægger mærke til og husker. Der skal nemlig en del til, før vi husker de reklamer, vi ser. For det, der står på siden af din bil, er jo en reklame. Faktisk en gratis reklameplads for din virksomhed.

Der er mange slogans, som gennem tiderne har brændt sig fast i hukommelsen på os. ”Glædelig jul og godt Tub’år er en juleklassiker, som hvert år bliver taget frem, støvet af og brugt i reklame for Tuborg Julebryg. Et andet, som mange husker, er ”Intet bord uden Bäncke”. Fra de politiske reklamer er det måske ældste slogan i Danmark ”Stauning eller kaos”, som blev brugt af Thorvald Stauning i 1930’erne, og et nyere Obamas ”Yes we can”.

Men man behøver langt fra være en stor bryggerikoncern, fødevareproducent eller præsidentkandidat for at have et slogan. Slogans har i mange år været brugt i håndværkerbrancherne. Et af de slogans og firmanavne, jeg selv synes, rammer plet i gadebilledet, er vinduespudserfirmaet Spejlblank – vi er ikke så dumme, som vi lyder. Det har en tvetydighed og selvironi og rammer det, de leverer: blanke vinduer.  Om det er ejeren selv eller en professionel, der har fundet på det, ved jeg ikke. Men det virker.

Amatør eller professionel

Netop det med de professionelle slogansmede og de slogans, som mester selv finder på, er der skrevet en bog om.

 

Professor i medievidenskab på Aarhus Universitet, Niels Brügger, skrev i 2010 en bog, hvor han samlede slogans fra biler, facader og butiksvinduer. Bogen blev opdateret i 2019 og indeholder 700 af det, som Niels Brügger kalder amatørslogans. Slogans som for de flestes vedkommende er opfundet af mester selv eller andre i den enkelte virksomhed og ikke af professionelle reklamefolk. Titlen på bogen er den lange: ”Er gulvet grim og skummel, så ring til Hummel – hverdagens amatørslogans i et medievidenskabeligt perspektiv”. Men man skal ikke lade sig afskrække. Der er mange sjove pointer at hente i medieprofessorens bog, som han oprindeligt skrev som et hobbyprojekt.

Humor og lummerhed

Et godt slogan hjælper med til, at en virksomhed eller et produkt bliver husket. Det kan være lettere at huske et firmanavn, hvis man kan hæfte det op på et slogan. Så det er ikke nogen dårlig idé at arbejde på et godt slogan, som du kan smykke dine biler eller facaden med.

Det er altid en god idé at begynde med at finde ud af, hvad man gerne vil huskes for, når ens slogan bliver set. Niels Brügger konstaterer i sin bog, at mange amatørslogans ofte spiller på humor, og tit også befinder sig i den mere lumre ende af humorskalaen. Blandt hans eksempler er ”Har du fugt i fugen – vi kommer hele ugen” fra et murerfirma eller ”Vi er ikke flove over, at vi kommer hurtigt” fra et transportfirma.

Humor kan være godt og har været brugt i reklamer i årevis. Men husk, at humor, og ikke mindst den mere lumre af slagsen, deler vandene.

Eksempler fra medlemmerne

Flere af vores medlemmer har sendt deres slogans ind til os. Tak for det.

Her kan du få inspiration fra flere forskellige virksomheder og brancher.

Buurvvs.dk – Vi spærrer vandet inde
Buur VVS-firma

BRØDKUNSTEN en krumme bedre
bageriet Brødkunsten

Kager, Kunst og Kærlighed – Kvæler al Besværlighed
Konditoriet La Glace

Når kvalitet er prioritet
Malermester Norbert

SID smukt
Nicolai Bisgaard, møbelpolstrer

Hvis det ikke må skalle – Så ring til Palle
Malermester Palle Ranum

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her