Københavns Kommune har en vision om at skabe ’En levende by’, hvor hverdagslivet prioriteres højest, hvor Københavns særegne cykelkultur styrkes, og hvor der er plads til mere bynatur. Som et led heri mener et flertal af politikerne i Borgerrepræsentationen, at det vil være en god idé, at reducere biltrafikken i den københavnske Middelalderby.
Derfor gennemfører kommunen i 2019 en dialogproces, hvor blandt andet en borgerindsamling skal munde ud i en række anbefalinger til politikerne om, hvad gaderne kan bruges til, hvis biltrafikken reduceres.
Bagvendt proces
Men det er et problem, at processen er indrettet på den måde, fordi hverken forvaltningen, politikerne eller de borgere, som skal deltage i borgerindsamlingen, ved hvad de trafikale konsekvenser af deres forslag er. Det mener Håndværkerforeningens adm. direktør Christoffer Susé.
”Grundlæggende er det svært at drøfte et forslag, hvis man ikke har konkret viden om hvad konsekvenserne er. Der er lagt op til en proces, som i høj grad er baseret på synsninger i stedet for fakta, og det dur selvfølgelig ikke,” siger Christoffer Susé.
Efterlyser en undersøgelse af konsekvenserne
Af samme grund har Håndværkerforeningen fra start efterlyst en grundig analyse af de trafikale konsekvenser for de omkringliggende centrale gader (og resten af København), ved at lukke Middelalderbyen for biltrafik.
En sådan analyse kan vi dog tilsyneladende kigge langt efter – senest blev et forslag fra de Konservative om netop en sådan analyse nedstemt med 41 stemmer mod 9, da sagen blev drøftet i Borgerrepræsentationen i maj måned. Kun Konservative, Venstre og Liberal Alliance stemte for.
Spørger man trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet, bør man dog ikke træffe store politiske beslutninger uden at kende konsekvenserne.
”Politikerne kan naturligvis træffe hvilken som helst beslutning de vil, men det vil altid have en konsekvens. Der er ikke nogen gratis omgang. Derfor bør man naturligvis få undersøgt effekterne af forslaget, om at reducere biltrafikken i Middelalderbyen, så man træffer beslutningen på et oplyst grundlag.”
En prop
Drøftelserne om at begrænse biltrafikken i Middelalderbyen tager udgangspunkt i to scenarier; et som sigter mod at begrænse biltrafikken med 40-45 pct., og ét som sigter mod en begrænsning på mellem 75-85 pct. af den nuværende biltrafik. I begge scenarier skal der nedlægges et antal gadeparkeringspladser, og det er primært det, som giver bekymring hos Håndværkerforeningen.
”Vi er meget bekymrede for hvad der kommer til at ske, når man nedlægger gadeparkeringspladserne i Middelalderbyen. Det vil alt andet lige betyde øget søgetrafik efter parkeringsmuligheder i randområderne, hvor p-pladserne i forvejen er fyldt op. Det kan få trafikken til at stå stille i nogle af de største gennemgående og mest trafikkerede veje i København – H. C. Andersens Boulevard, Stormgade, Kongens Nytorv, Bredgade og Store Kongensgade – som kører rundt om Middelalderbyen, og dermed potentielt få indvirkning på trafikafviklingen i hele København,” siger Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen.
Trafikforsker Niels Agerholm supplerer.
”Når man sætter en prop i ét hul, flytter trafikken til et andet sted. Hvis man ikke kan komme ind i Middelalderbyen gør man noget andet, og det giver øget trængsel andre steder i København. Det er jo ikke sådan at bilerne bare forsvinder. Derfor vil en lukning af Middelalderbyen betyde, at bilerne kører rundt – og måske sidder i kø – et andet sted i København,” siger Niels Agerholm.
Københavnerne betaler
Niels Agerholm gentager flere gange, at ’der ikke er nogen gratis omgang’. I sidste ende er konsekvensen, at det bliver dyrere at bo i København.
”Hvis det koster ekstra tid for håndværkere og anden erhvervstrafik at komme gennem byen, er der kun én til at betale, og det er forbrugeren. Men det er jo en politisk prioritering.”
