VVS-installatør, soloselvstændig & helt sin egen

Man føler sig med det samme velkommen, når man kommer ind ad døren og bliver vist ind i den hyggelige tilbygning med et stort køkken og udsigt til den grønne plæne. Herfra driver Annette Høst Hemmingsen Annettes VVS uden svende og kontorhjælp, men dog med en bogholder til at hjælpe med regnskabet.

”Vil du have kaffe? Det bliver altså den hurtige slags,” siger Annette og drejer på Quookeren, så det kogende vand løber ned over instantkaffen, som dermed i den grad er hurtigt klar, og i øvrigt god. ”Det er den eneste der dur,” siger hun med henvisning til sin Quooker, som en ægte VVS’er selvfølgelig har i sit køkken.

Men hvorfor valgte hun at gøre ligesom sin far og blive VVS’er?

”Jeg vidste tidligt, at jeg skulle lave noget med mine hænder. De fleste i familien er håndværkere, så det lå lige for at gå den vej. Jeg overvejede klejnsmed og tog på EFG og prøvede smed, VVS og andre fag. Men jeg syntes, det var for kedeligt bare at arbejde på et værksted, som man gør som smed. Jeg ville gerne ud til kunderne og tale med mennesker; derfor endte det med at blive VVS-faget,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Sendt til Roskilde

Hun kom i lære hos sin far og blev sendt på Teknisk Skole i Roskilde, selv om hans virksomhed dengang lå på Nørrebro. Begge dele var der én god grund til.

”Min far turde ikke sende mig i lære hos en kollega, hvis jeg nu ikke kunne finde ud af det. Det ville være pinligt, syntes han. Det var også derfor, jeg blev sendt til Roskilde på Teknisk Skole, selv om vi den gang hørte til den afdeling, der lå på Lygten. I Roskilde var der ikke så mange han kendte, som havde lærlinge på skolen. Det var nu nok også for at beskytte mig,” siger Annette Høst Hemmingsen med et smil.

Der stod altid ”han” i papirerne på Teknisk Skole

Som en af de få kvinder på skolen, og i branchen generelt, skulle Annette finde ud af at passe ind, men det gik uden de store problemer.

”Jeg fandt min egen måde at agere på, så jeg faldt hurtigt ind i gruppen sammen med de andre. Og det gik godt med min læretid, så min far havde ikke grund til at være bange for, at det blev pinligt. Men en pudsig ting var, at når jeg fik officielle papirer med udtalelser og lignende fra skolen, stod der altid ”han” om mig. Mon ikke de har ændret det i dag,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Parløb

Efter hun var udlært fortsatte hun sammen med sin far. Det var kun far og datter, og de havde et tæt samarbejde i 29 år. Annette Høst Hemmingsen læste til installatør, og i praksis var samarbejdet nærmest parallelt i alle årene.

”Vi så nok hinanden to gange om ugen, ellers kørte vi med hver vores opgaver i alle årene. Og det fungerede godt. Efterhånden som min far blev ældre, talte vi om, at jeg skulle overtage firmaet; men han var ikke helt klar til det, så jeg valgte at blive selvstændig med eget CVR-nr. i 2017, mens han fortsatte nogle år mere for sig selv. Vi kørte sammen i mange år. Oprindeligt havde vi arbejdet tæt sammen, men min far var blevet gammel, og derfor var det lettere at fortsætte selv. Men han beklagede sig lidt over, at vi nu kun så hinanden hver fjerde dag, og vi skulle da også begge to vænne os til den nye måde at arbejde på”.

Men bortset fra, at der gik længere tid, mellem de to VVS’ere mødtes, var der ikke den store forskel i samarbejdet helt frem til, at Annettes far gik endeligt på pension for tre år siden i en alder af 85 år.

Godt netværk fra lauget

Selv om hun arbejder alene i dagligdagen, har hun et godt samarbejde med flere kollegaer i branchen. Netværket stammer fra Københavns Blikkenslager- og VVS Laug.

”Vores laug er fantastisk. De var gode til at samle os unge i sin tid, og der var jeg heldig at være med. Det gav et fantastisk netværk, og vi hænger stadig sammen. Vi bruger hinanden fagligt, og jeg låner medarbejdere af nogle af dem en gang imellem, når jeg har brug for hjælp,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Indimellem kan det ikke undgås, at der er brug for hjælp, når man kun er sig selv.

”Jeg ringer til en kollega eller til min mand, hvis der for eksempel skal flyttes en radiator. Og kunderne giver også gerne en hånd med.  Hvis jeg kan se, at der er en opgave, hvor vi er nødt til at være to, er der altid en fra mit netværk, der vil hjælpe. De siger, at jeg aldrig må sige Nej til en opgave. De skal nok hjælpe mig, også hvis jeg ikke selv har tid”.

Dialog med kunderne er vigtig

I sine over 30 år i branchen har Annette Høst Hemmingsen opbygget en god fast kundekreds, der altid ringer, når der skal laves VVS-arbejde.

”Jeg har mange kunder, som jeg har haft i mange år. Hele familier, hvor det nærmest går i arv fra den ene generation til den anden, at de bruger mig til deres opgaver. Jeg har flere familier i min kundekreds, og jeg kan godt lide at have et godt forhold til mine kunder. De vil hellere vente end at ringe til en anden, hvis jeg har for travlt til en aktuel opgave,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Hun foretrækker at lave tingene på sin egen måde, men selvfølgelig som kunden ønsker det. En af hemmelighederne i at have mange faste kunder gennem flere år er, at Annette altid sørger for, at hun og kunden er enige om, hvad der skal laves.

”Jeg bruger meget tid på at tale med kunderne om, hvad de vil have, så vi får forventningsafstemt. Og når arbejdet er i gang, sørger jeg for, at vi har en god dialog i processen. Hellere bruge tid på at tage en kop kaffe og få forklaret ordentligt, hvad der bliver lavet, frem for at kunden bagefter ikke kan forstå, hvad det er der står på regningen. Dialog hjælper på forståelsen, og jeg tror, at der er et generelt problem i branchen med at få talt med kunderne på en måde, så de forstår, hvad der sker, og få forventningsafstemt. Og så overholder jeg altid mine aftaler. Faktisk blev jeg, da jeg var ung, fyret fra et job hos en bager, fordi jeg flere gange mødte for tidligt,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Funktionalitet og teknik

Den store fokus på at sikre, at kunderne er glade, betyder også, at Annette nogle gange råder en kunde til at vælge en anden løsning end den, som kunden vil have. Hun vil hellere levere en funktionel løsning end en ny teknik, der måske er mindre holdbar.

”Det er blevet meget mere teknisk med de løsninger, der er på markedet i dag, og mange kører deres eget ræs med det nye. Den gang jeg begyndte, var der galvaniserede rør, kobber og måske pexrør. Man behøver efter min mening ikke opfinde den dybe tallerken igen og igen. Funktionalitet og holdbarhed er vigtigere for mig, end at det er en meget teknisk løsning med et toilet, der både kan skylle, spule og meget andet. Men det er selvfølgelig helt i orden, hvis man vil have det. Jeg giver kunden mine råd og forbeholder mig ret til at henvise til en anden, hvis jeg ikke har lyst til at løse opgaven,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Passer på kirkernes vand

Hovedparten er kunderne er private, men der er også serviceopgaver for det lokale fjernvarmeværk, og hele syv kirker bliver også passet af Annettes VVS.

”Kirkerne er kommet til de sidste par år. Jeg havde et par stykker til at begynde med, men så er der en kirketjener, der skifter til en ny kirke, og så har han anbefalet mig, og nu har jeg så syv kirker. Det er et særligt miljø, men der ligger noget i, at vi er på bølgelængde,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Mere fagligt til de soloselvstændige, tak

Som soloselvstændig med fuld ordrebog er der nok at lave. Heldigvis behøver Annette ikke bruge tid på at skaffe kunder, da hun har opbygget den gode faste kundekreds. Men der skal til gengæld indkøbes materialer, udregnes tilbud og skrives fakturaer. Og så skal der også følges med i branchens udvikling på møder og andre arrangementer, blandt andet i VVS-lauget. Men det er ikke altid nemt at nå det hele.

”Lige nu har jeg ikke tid til efteruddannelse, selv om jeg gerne vil. Det er gået for stærkt de sidste par år, og de fyraftensmøder, jeg kommer til i lauget og TEKNIQ, er desværre mest for de store virksomheder. Så jeg kunne godt ønske mig noget, der er rettet mod os små virksomheder og soloselvstændige,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Et andet område, hvor det kan være en udfordring kun at være sig selv, er, at der kan mangle en at sparre med i dagligdagen.

”Det er svært at være solo og være god til alting. Det kan godt være, at man får lidt skyklapper på. Jeg mangler en, der kan noget andet, end det jeg kan, også selv om jeg har gode kollegaer. Det er ikke fordi jeg savner nogen at snakke med, for det gør jeg jo med mine kunder. Men når jeg skal have sparring, så griber jeg knoglen og ringer til de gode kollegaer”.

Lang arbejdsuge

Selv med gode kollegaer i baghånden kommer man ikke sovende til det, når man driver en enmandsbetjent virksomhed. Annettes arbejdsuge er typisk lang.

”Det er ikke en fest hver dag, og der er også dage, hvor man dummer sig. Der kan godt være opgaver, hvor man tænker ”Hvordan gør jeg det pænt?”. Men det lykkes alligevel, og så er det en rar fornemmelse. Jeg skal altid kunne stå inde for det, jeg laver, og jeg elsker mit fag. Og det er også en kæmpe frihed at være sig selv. Så kan jeg for eksempel lige køre hjem og spise frokost med min far og mor i løbet af arbejdsdagen,” siger Annette Høst Hemmingsen.

Et godt fag for kvinder

Fysisk er VVS-faget hårdt, men en tur i træningscentret et par gange om ugen holder muskler og krop i form.

”Jeg er 51 år og vil gerne blive ved mange år endnu, men jeg kan godt mærke, at arbejdet slider lidt, så jeg holder mig selv i gang med træning. Mine kollegaer siger, at jeg skal ansætte en eller to, men kan jeg så lige finde en, der passer ind? Hvis jeg skulle noget, ville jeg gerne have en pigelærling, for vi kan godt bruge flere piger i det her fag. Men man skal i bogstavelig forstand gide have fingrene nede i lortet en gang i mellem, og det kan skræmme nogle væk, selv om der er meget andet arbejde end lige den del,” siger Annette Høst Hemmingsen, som kraftigt opfodrer flere kvinder til at overveje VVS-vejen:

”Det er et godt job, selv om det kan være hårdt, og kvinder har den fordel, at de ofte er bedre til at forklare, hvad der skal laves, end mændene er. Det har altid været en af mine fordele. Så selvfølgelig skal der komme flere kvinder i faget. De skal vælge det, fordi det er et godt håndværk, og der er gode kunder. Og så vil faget altid bestå, så der vil altid være brug for en VVS’er. Det er et godt håndværk, og når man har løst en opgave hos en kunde, kan man se, at der er sket noget. Alle er glade, når man går, fordi vi får tingene til at virke”.

Få fordomme og hensyn

I sine 32 år i branchen er Annette Høst Hemmingsen kun få gange blevet mødt af fordomme på grund af sit køn. Men det er dog sket.

”Der er stadig fordomme, når man er kvinde. Når jeg kommer til grossisten for at købe materialer, og jeg går ind i en afdeling, jeg normalt ikke kommer i, kigger de lidt. Da jeg var ung, syntes jeg, at det var flovt, og havde lyst til at gå i et med væggene. Men nu er jeg ligeglad, for jeg ved hvad jeg skal bruge.”

Når hun kommer ud til kunderne og skal bære et toilet ind, bliver hun nogle gange spurgt, om kunden ikke lige skal give en hånd med.

”Mange vil gerne hjælpe, når jeg kommer med et lokum, men jeg kan godt bære det. Det er jo mit arbejde. To gange i mine 32 år i faget har jeg oplevet, at kunder ikke ville have en kvinde ud. Den ene gang var, mens jeg arbejdede sammen med min far og kom ud til en kunde, der havde et utæt vandrør. Da han så, jeg var en kvinde, ville han ikke lukke mig ind. Så hellere et utæt rør, åbenbart. Men nu er det efterhånden flere år siden, at en kunde har reageret på, at jeg er kvinde,” siger Annette Høst Hemmingsen med et smil og gør klar til at tage ud til den næste tilfredse kunde i Annettes VVS.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.