Med høj hat på byens tage

Henrik B. Jensen kommer kørende helt lydløst hen ad vejen i sin elbil med det markante skorstensfejerlogo på siden. Den kendte høje hat sidder på sned på hovedet, og de gyldne knapper glimter i solen, da han står ud af bilen. Han er en af de to skorstensfejermestre i Københavns Kommune.

Få håndværkere skiller sig så markant ud som skorstensfejeren i sin sorte uniform. Og det er da også et af de mere særlige håndværksfag, som både optræder i sange og eventyr. Men skorstensfejeren i 2020 er ikke en eventyrfigur. Det er en vigtig person i by og på land, hvor der fyres op i brændeovnen i de små hjem, bages pizzaer i den varme pizzaovn i byens pizzariaer og renses ventilationskanaler. Blot for at nævne nogle af de steder, hvor skorstensfejermester Henrik B. Jensen og hans kollegaer renser skorstene i dagligdagen.

”Når du har en skorsten og brændeovn, er det lovpligtigt at få din skorsten renset én gang om året. Det foregår automatisk på den måde, at vi adviserer i god tid inden vores besøg, og hvis ikke folk er hjemme, får de en seddel med opfordring til at kontakte os, så vi kan aftale en ny tid. Og det husker de fleste, for de ved godt, at det er lovpligtigt,” siger Henrik B. Jensen, der blev interesseret i faget, allerede da han som 10-årig gik til skole i Helsingør og mødte den lokale skorstensfejer på cykel i fuldt ornat. Det blev senere hans læremester, men det vender vi tilbage til.

Brændeovne i skudlinjen

Med brændeovne som det primære arbejdsområde for landets skorstensfejere følger de naturligt med i den politiske debat om fremtiden for brændeovne hos private husstande. Henrik B. Jensen er formand for miljøudvalget i Skorstensfejerlauget og har derfor ansvaret på branchens vegne for dialogen med politikerne både på Christiansborg og på Københavns Rådhus.

Flere politikere ønsker at gøre brændeovne ulovlige af hensyn til miljøet, da brændeovne udleder partikler. Men spørger man Henrik, er brændeovnenes udledning så lille, at det ikke give mening at forbyde dem i hverken København eller det øvrige land. I øvrigt er det uomtvisteligt, at brændeovne er en vedvarende energikilde. Det er CO2-neutralt og belaster derfor ikke klimaet. Det er vigtigt at holde sig for øje.

”Brændeovnene her i byen er i dag en lille ekstra varmekilde for de ca. 15.000 husstande, der har en. Udledningen fra dem er minimal i forhold til udledning fra biler og anden transport. Så det giver ikke megen mening at gå benhårdt efter dem. I stedet skulle politikerne hellere arbejde på at gøre noget ved de områder, der virkelig er et problem,” siger Henrik B. Jensen.

”Der har kørt en bil rundt i byen siden november 2018 fra CPH Solutions Lab. Den måler alle veje og gader i kommunen for alle former for forurening. Målingen viser entydigt, at den værste forurening kommer fra trafikken på indfaldsvejene,” uddyber Henrik.

Han tror ikke, brændeovne bliver forbudt. Men debatten er uheldig, fordi det bliver udskammet at have brændeovne, og det kan betyde, at naboer ser skævt til dem, der har brændeovn, mener Henrik.

 

Der er allerede gjort meget for at nedbringe udledningen fra brændeovnene med en skrotningsordning for gamle brændeovne. Den har medført, at mange af de gamle brændeovne er blevet skiftet ud med nye, der udleder langt færre partikler. Nye brændeovne skal synes og registreres af skorstensfejeren, og ejerne får i den forbindelse et lille kursus i, hvordan man fyrer rigtigt op med tørt brænde. Det er også med til at sikre, at der udledes mindst muligt fra brændeovnene.

Høj hat og rendesten

Vi skal flere hundrede år tilbage – i 1700-tallet – for at finde de første skorstensfejermestre i Danmark. Før den tid var det ikke et fag, og der blev ikke nødvendigvis renset skorstene i byen, selv om der på det tidspunkt var brændeovne i ethvert hjem. Det  resulterede i mange brande med fatale følger, og derfor hyrede København en skorstensfejer fra Tyskland, hvor de allerede havde de sortklædte tagklatrere i gang.

Det tyske har stadig sine spor på uniformen. Jakken hedder en collert, og kalotten en kæpsel, og den gjordlås, skorstensfejerne har i bæltet, stammer også tilbage fra Tyskland. selv teksten på det svendebrev, som en skorstensfejersvend får, står både på dansk og tysk stadigvæk.

”Faget blev officielt organiseret i 1778, men det var kun i København, hvor der blev oprettet et laug, og kun de københavnske skorstensfejere, der kom med i det. Resten af landet kom først med senere, men faget blev ret hurtigt udbredt til resten af landet, da problemet med de urensede skorstene ikke kun var et byfænomen,” siger Henrik B. Jensen.

Hvorfor en skorstensfejer har høj hat på, ved man ikke med sikkerhed, men Henrik tror på historien om, at skorstensfejerne på den tid blev sammenlignet med samtidens lokumsrensere, og derfor kun måtte gå i rendestenen. Derfor valgte, ifølge historien, skorstensfejerne, at tage høj hat på, da det dengang var den fineste hat i borgerskabet.

Tiltrukket af uniformen

Mange år senere gik lille Henrik rundt i Helsingør og hilste dagligt på den lokale skorstensfejer. Senere rykkede familien til Dronningmølle, hvor faderen var postmester, og som en af byens ”mestre” kendte han den lokale skorstensfejermester. Det var tilfældigvis den samme, nemlig Max, som Henrik kendte fra sin barndom, og han kom derfor først med ud som 16-årig i en sommerferie, hvor han blev glad for faget. Senere kom han i erhvervspraktik hos Max, og efter skolen kom han i lære samme sted.

”Jeg var både tiltrukket af uniformen, som jeg synes var meget flot, og af måden man arbejdede på i faget. Jeg kunne godt lide friheden i arbejdet, og det kan jeg stadig. Det er et godt fag, som godt nok har udviklet sig meget, siden jeg kom i lære i 1977, men jeg elsker stadig mit job,” siger Henrik B. Jensen, der efter et par år hos sin læremester ville prøve noget nyt.

”Jeg gik i gang med Mesterskolen, som man skal gennemføre for at blive mester, og jeg havde en god kammerat, som spurgte, om jeg ville til København og arbejde. Det ville jeg gerne, og jeg kom direkte til en fast plads på Østerbro, hvor jeg blev hængende, samtidig med at jeg gennemførte mesterskolen.

Jeg blev hængende og var glad for at komme herind. Blev færdig med Mesterskolen i 1982 og blev mestersvend. Mesterens højre hånd.”

I 1994 var der en mester i Valby, der gik af, og den plads søgte Henrik. I Københavns Kommune er skorstensfejerne, i modsætning til resten af landet, beskikket af kommunen i en selvejende virksomhed, SKORSTENSFEJERVÆSENET I KØBENHAVN, som administreres af Hovedstadens Beredskab. Sådan har det været, siden skorstensfejerne blev etableret i Hovedstaden. Idéen var, at skorstensfejerne skulle forebygge de mange brande, som for flere hundrede år side blev forårsaget af beskidte skorstene.

”Jeg fik jobbet i Valby i det, der den gang var 9. distrikt. Tilbage i halvfjerdserne var der 11 distrikter i byen. Nu er der to, hvilket siger noget om udviklingen. Oliefyrene er stort set væk, og det samme er petroleumsovnene. Så nu er det brændeovne og  brændefyrede pizzabagerier, vi sørger for at få renset skorstene for,” siger Henrik.

Han blev i København og er i dag en af to skorstensfejermestre i det, der hedder Skorstensfejervæsnet i København.

Pizzaovnene skal renses

Med to mestre og i alt 11 udlærte skorstensfejere er byen dækket godt ind i forhold til behovet i dag.

”Vi renser skorstenene både for de privatejede brændeovne og de brændefyrede pizzaovne. De private skal renses en gang om året, mens skorstenen fra pizzaovnene skal renses minimum fire gange om året, da de olierede pizzaer giver mere sod. Så jeg kender de fleste pizzarier i byen,” siger Henrik med et smil.

Udover den almindelige skorstensfejning laver skorstensfejerne brandpræventivt tilsyn og underskriver prøvningsattester af nye brændeovne. Med hensyn til prøvningsattesterne så startede lovgivningen af dette i 2008 for at komme partikeludledningen mere til livs. Den er blevet skærpet år for år fra en maksimum udledning på 10 gram partikler til fire gram partikler per kilo brændsel.

”Gennemsnitligt udleder en moderne ovn maksimalt to gram partikler per kilo brændsel. Men det kræver, at folk ved, hvordan de fyrer rigtigt op, og det lærer vi dem, når vi syner og registrerer deres nye brændeovne. Jeg tager en fugtighedsmåling af det brænde, de bruger, og viser dem, hvordan de skal tænde op. Tidligere proppede folk alt muligt i brændeovnen. Men det kommer vi til livs ved at lære dem, hvordan det gøres mest miljøvenligt,” siger Henrik.

 

Ventilation og tagrenderensning

Men Henrik og hans kollegaer er også i gang med andre opgaver.

”I takt med, at skorstensfejeropgaverne over årene er blevet færre, går vi ind på nye områder. Vi renser ventilation fra køkkener og badeværelser. Det er i modsætning til skorstensfejning et frit marked. Så her kan vi løse opgaver både i og udenfor kommunen. Vi begyndte allerede på ventilationsrensning tilbage i 1988 og har løbende fået gode opgaver. Som noget helt nyt har vi senest købt en kæmpe støvsuger med kamera til brug for rensning af tagrender. Så den skal vi i gang med at bruge og finde opgaver til,” siger Henrik.

Med de nye tiltag kan vi glæde os over, at de flot klædte skorstensfejere med de høje hatte også i fremtiden vil være en del af gadebilledet, og derfor ikke kun vil være kendt af de kommende generationer som ham fra H.C. Andersens eventyr.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy