Den sorte smed Jesper Agertoft

De fleste, der har været på Frilandsmuseet eller læst Orla Frøsnapper, kender smeden som den store, sorte mand med et stort skæg. Det lever Jesper Agertoft godt op til, og på hans værksted bliver der smedet masser af historier i jern over den brandvarme esse.

Jesper Agertoft svang hammeren første gang som 17-årig, da han kom i lære som fjerde generation ved Emil Nielsens Smedeværksted, der er grundlagt af hans oldefar, Emil, i 1893. Her blev og bliver det meste smedet i hånden. Et klassisk smedeværksted, der dog har moderne hjælpemidler til at løfte det tunge jern.

Jesper ville egentlig have været snedker, men blev sat hen i et hjørne i sin skolepraktik, og ønskede derfor i stedet at blive klejnsmed i familievirksomheden.

”Jeg havde en kammerat, der var i lære her hos min far, og han fik mig til at ønske en læreplads her. Min far var med på den, men det var ikke altid let at være mesters søn. Min far var en god læremester, men han var nok en ekstra hård hund over for mig, fordi jeg ikke skulle have det lettere end de andre, bare fordi jeg var mesters søn. Så der blev uddelt lidt skideballer. Men det gjorde bare, at jeg tog mig ekstra sammen, og jeg endte da også med at få sølvmedalje og topkarakter for min svendeprøve,” siger Jesper med et smil.

Far, Flemming Agertoft, er fyldt 73 i dag, men arbejder stadig 80-90 timer om ugen, hvor også Jespers mor tager sig af opgaver på kontoret.

”Min far og jeg har altid arbejdet godt sammen og gør det fortsat. Jeg holder mig dog til en arbejdsuge på 70-80 timer,” siger Jesper med et smil.

Han var svend i virksomheden i tre år og begyndte på en mesteruddannelse, hvor han i to år brugte aftenerne på at gå i skole og læse, mens dagene blev brugt på værkstedet.

Smeden tegner

”Det var nogle hårde år, men jeg lærte meget og kunne kalde mig mester både af uddannelse og på papiret, da jeg blev medejer i 2000,” siger Jesper. I dag har Jesper og Flemming hver deres kunder og en naturlig opdeling af, hvem der tager sig af hvad i dagligdagen.

En af vores konduktører er udlært smed på værkstedet, men tog siden en ingeniøruddannelse og var væk nogle år, hvorefter han vendte tilbage til Emil Nielsens Smedeværksted.

”Det giver god mening at have en ingeniør her. Meget af det, vi laver, begynder med tegnearbejde og udregninger, og her er det perfekt med en kombination af smed og ingeniør. Vi tegner i det hele taget meget, når vi skal projektere opgaver. Både i hånden og på computer i 2D og 3D. For mig er det vigtigt, at vores smedelærlinge lærer at kunne arbejde ud fra en todimensionel tegning og ikke kun ud fra 3D. Det bør skolerne lære lærlingene, men det gør de desværre ikke, så det lærer de så hos os,” siger Jesper.

”Vi har også en anden konduktør/svejsekoordinator, der har været i lære her på værkstedet og ansat i 36 år. Han kan tegne både i hånden og på computer.”

Det er essentielt at have rumforståelse, kreative evner, og så skal finmotorikken være i orden for at kunne blive en dygtig smed, som smeder i hånden. Desuden har vi for nogle år siden ansat en industritekniker, der kan tegne 3D og programmere.

Alle skal have en chance

Virksomheden har i dag cirka 35 medarbejdere, heraf er syv af dem lærlinge. For som Jesper siger, er det vigtigt at uddanne fremtidens smede, og det ansvar tager han gerne på sig. Det er typisk ikke svært at finde lærlinge for smedemesteren fra Gentofte. Som en af de få smedevirksomheder af sin art i landet er der altid nogen, der gerne vil i lære hos Jesper.

”Vi kan altid få lærlinge, og vi synes også selv, at vi giver dem en god uddannelse, hvor de får mulighed for at arbejde med mange elementer i faget. Vi betragter os som en stor familie, og det er vigtigt for os, at alle har det godt og kan lide at være her. Vi har ingen planer om at blive meget større. Det er vigtigt for os at holde fast i kvaliteten i håndværket og i nærværet med de ansatte, og det kan vi med den størrelse, vi har nu,” siger Jesper, der grundlæggende gerne vil give plads til alle, men har en praktisk begrænsning.

”Jeg har altid haft den indstilling, at alle skal have en chance, også dem, der har været ude i kriminalitet. Men det er ikke muligt, fordi vi arbejder for kunder, der kræver sikkerhedsgodkendelser,” forklarer Jesper.

Dronningeporten og Arne Jacobsens pavilloner

I smedjen bliver der stadig smedet fuldstændig, som man forestiller sig en klassisk smed med ambolt, store hammere og rødglødende jern, der er varmet op over ilden i essen. Stort set alt, hvad der laves, bliver smedet i hånden. Så alt er unikaer, og der er da også netop det, virksomheden er kendt for og grunden til, at Jesper og hans ansatte løser opgaver på en lang række af historiske bygninger både i København og andre byer.

”Når jeg kører gennem København, kan jeg altid se noget af det, vi har lavet gennem tiden. En af de ting, som jeg selv har lavet i sin tid, som jeg er mest stolt af, er Dronningeporten til Kongens Have, den, der står ved hjørnet over for Statens Museum for Kunst. Den rekonstruerede jeg tilbage i 90’erne efter et gammelt sort/hvidt foto, som var det eneste, der fandtes af den oprindelige port. Porten har kongeligt våbenskjold med de tre rigsløver, som jeg har stået og banket ud med min hammer. Jeg glæder mig over det, hver gang jeg kører forbi,” siger Jesper, der også kan glæde sig over Odd Fellow Palæets port, som også er blevet restaureret på smedeværkstedet, og senest to pavilloner, der er blevet genskabt til Enghaveparken.

”Vi har netop lavet to pavilloner, der er tegnet af Arne Jacobsen, og som oprindeligt blev tegnet til at stå i parken. Men de gik til med årene, og først nu efter at parken er blevet renoveret og gjort til vandopsamlingssted, har kommunen valgt at få pavillonerne op igen. Det sjove er, at alle tror, at det er noget helt nyt, men det er faktisk noget af det første, Arne Jacobsen tegnede, da han var helt ung arkitekt, og vi har udført dem efter hans originale tegninger,” siger Jesper.

Også i Københavns Zoo kan man se et af værkerne fra Jesper og hans folk. Over næsehornene går der en gangbro, som også er smedet i Gentofte. Og ude på pladsen ved værkstedet står toppen af Victoriadrivhuset, som hører til i Botanisk Have, men lige nu er ved at blive renoveret og samlet for at se, at alt passer sammen inden, det bliver skilt ad igen for at blive kørt tilbage til sin plads i Botanisk Have.

Kunst og digtere

Jesper og hans kollegaer samarbejder også med en række kunstnere og udfører deres værker for dem. Et af resultaterne på deres arbejde kan ses i Vangede, hvor der er opsat en skulptur i cortenstål til minde om den kendte forfatter, som trådte sine barnesko i Vangede. Skulpturen står på Dan Turèlls Plads og er tegnet af Turèlls gamle ven, kunstneren Kenn André Stilling. Skulpturen er smedet på Mesterlodden og indeholder alle bogstaver i alfabetet med D og T som de største.

”Kenn André er så glad for resultatet, at han nærmest er blevet en ven af huset. Han kommer altid forbi med det seneste nummer af Victor B. Andersen’s Maskinfabrik, der er et magasin, han har udgivet i over 40 år,” fortæller Jesper.

Senest har smedene på Mesterlodden fremstillet en model af en skulptur til minde om en anden kendt digter fra kommunen, men det er for tidligt at løfte sløret for, hvem det er, da den endnu ikke er udført i den rette størrelse.

Knæfald og en gammel byport

Nede i kælderen går historiens vingesus gennem os, da Jesper viser en gammel port til en af Københavns byporte. Den kommer fra Københavns Bymuseum og er blevet renset for at forhindre, at den ikke ruster op.

”Pas på, når du rører ved den. Den er fedtet,” advarer Jesper.

Lågen er behandlet med en særlig olie, som det amerikanske forsvar bruger til at behandle fly med, for Jesper har fundet frem til, at det er det bedste, når jernet skal holde.

Men det er ikke alt sammen restaurering. Der bliver for eksempel også fremstillet nye knæfald til kirker rundt om i landet. Til dem, der ikke kan huske, hvad et knæfald er, er det der, man går til alters til gudstjenesterne.

Kraner og lufthamre

Jern er tungt materiale, og smedefaget er hårdt arbejde, også for kroppen. Men heldigvis er der blevet bedre forhold i branchen, end der var, da Jesper kom i lære.

”Som smed kan du blive slidt op, når du løfter på det tunge jern og smeder med de tunge hammere. I dag har vi kraner over alt på værkstedet, så vi ikke løfter, som man gjorde før i tiden, siger Jesper, som selv har en rygskade fra før der var kraner og andre hjælpemidler til det tunge arbejde på værkstedet.

I det hele taget følger virksomheden godt med i, hvad der kommer af nye maskiner, for selv om man er et klassisk smedeværksted, kan man godt have moderne maskiner.

”Vi laver stadig det meste i hånden, men vi har da også en CNC-fræser, der blandt andet laver forme i stål. Og jeg følger hele tiden med i, hvad der kommer af ny teknologi, der kan gøre vores arbejde lettere at udføre, men altid uden at gå på kompromis med håndværket,” siger Jesper.

Altid i Gentofte

Jesper blev svend i 1995 lidt over 100 år efter, at hans oldefar, Emil, grundlagde virksomheden på Sophievej i Hellerup. Senere flyttede hans farfar til Esthersvej, men på et tidspunkt var klagerne over, at smedjen larmede for meget, for voldsomme, og derfor måtte de rykke til den nuværende adresse.

”Det er ikke altid let at drive håndværksvirksomhed og slet ikke smedevirksomhed, der kan larme lidt. Da vi boede på Esthersvej, var naboerne efter os.”

Det var Flemming Agertoft, der i 1987 flyttede til industrikvarteret på Mesterlodden, hvor virksomheden holder til den dag i dag. Det er Gentoftes sidste industrikvarter, og det gør det svært at udvide inden for kommunen. Faktisk har Jesper for nogle år siden måttet købe en ekstra bygning andetsteds på Mesterlodden for at få mere plads, men det er ikke nok.

”Vi har brugt de sidste fire år på at få lov til at bygge ud her, og nu er det endelig lykkes. Så nu er vi ved at gå i gang med at bygge en etage ovenpå, så vi kan få bedre faciliteter til vores medarbejdere. Den nye tilbygning skal nemlig give plads til omklædning, nyt bad og kontor, som vi har brug for mere plads til,” fortæller Jesper, som med den nye tilbygning håber, at virksomheden kan blive i Gentofte i mange år frem i tiden.

 

 

 

 

 

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

GODE RÅD

Jesper Agertoft har gennem årene som smed og mester i familievirksomheden samlet en del erfaring, som han gerne giver videre til nye generationer af håndværksmestre.

1. Det er hårdt arbejde at være selvstændig. Så husk, at det ikke kommer af sig selv, når du starter virksomhed.
2. Det kræver plads at drive håndværksvirksomhed. Så find et sted med plads og ordentlige faciliteter.
3. Du skal sørge for at have råd til at investere i en maskinpark.
4. Pas godt på dine gode medarbejdere.
5. Husk at passe på dig selv fysisk.