Kobber på Københavns top

Det er ikke så tit, man kigger op på et tag. Det er der ellers god grund til at gøre, når man vandrer rundt i København. Mange af Københavns historiske bygninger har nemlig de karakteristiske kobbertage, som med tiden bliver irgrønne. Mange af tagene er gennem tiden blevet skiftet og renoveret af John A. Hansen VVS A/S, der har speciale i at lave kobbertage.

Det er de færreste, der ved, at John A. Hansen VVS A/S i Sølvgade i København har skiftet tag på så markante bygninger som Thorvaldsens Museum, Højesterets bygning, Christiansborg Slotskirke, og ikke mindst selveste Christiansborg Slot, der må betegnes som kronen på værket for virksomheden, som har eksisteret siden 1942.

Samme navn i generationer

Siden 1972 er det John Allan Hansen, der har stået i spidsen for John A. Hansen VVS. Inden da var det Johns far, John Alfred Hansen, der stiftede og drev virksomheden, og ja, tredje generation af John A. Hansen er allerede i fuld gang i virksomheden, nemlig sønnen, John Allan Hansen. Han hedder til daglig bare Allan, mens farmand hedder John Allan for at slippe for forviklinger.

”Der er nok nogen, der beskylder os for ikke at være så opfindsomme med navne,” siger 2. generation af John A. Hansen med et smil. Vi sidder i mødelokalet i den gamle københavnerlejlighed, hvor virksomheden har holdt til siden begyndelsen.

”Det er mit barndomshjem. Her havde min far kontor, og her havde vi stue og værelser. Min far kunne godt lide, at han kunne komme hurtigt på kontoret og hjem igen. Men på et tidspunkt blev det for meget for min mor og mig, så vi krævede, at vi flyttede et andet sted hen,” siger John, mens han skænker kaffe op i det hyggelige mødelokale, hvor han har taget sin overmontør, Jim Ladekarl, med til at fortælle om arbejdet med virksomhedens speciale, kobbertage.

Spiret blev taget af Frederiksberg Kirke

”Et af de første tage, vi har skiftet i nyere tid, var på Frederiksberg Kirke. Her firede vi den øverste del af spiret ned og placerede det på taxaholdepladsen ud for kirken. Vi fandt ud af, at det var muligt at tage spiret af, og det er nemmere at arbejde med det, når det står på jorden frem for at arbejde på taget. Jeg var godt nok lidt nervøs, da vi løftede det ned med en stor kran. Det gav et højt knald som en champagneprop, da vi løftede det af. Men vil fik det da både ned og op igen, efter at vi havde lagt det nye kobber på,” fortæller John A. Hansen.

Det hører dog til sjældenhederne, at man kan tage et spir ned for at skifte kobberet. Normalt foregår arbejdet på taget, naturligvis med stilladser og sikkerheden i top, og man skal ikke have højdeskræk, når man arbejder på tage, der jo ofte er meget højt over gadeplan.

Christiansborgs tag blev skrællet af

”Christiansborg er 109 meter højt på højeste sted, så det er absolut ikke for folk med højdeskræk,” siger Jim Ladekarl, der er med i den daglige ledelse af John A. Hansen VVS sammen med far og søn. Jim har været i virksomheden i 30 år, og er den, der til daglig fører tilsyn med tagopgaverne.

Taget på Christiansborg Slot har taget 10 år at skifte over ni etaper. Det gamle kobbertag havde ligget på siden 1927, hvor slottet blev genopført efter den seneste brand, men ved den store orkan i 1999 kunne kobbertaget ikke holde mere.

”Det var lidt som en sardindåse. Sømmene kunne ikke holde til orkanen, og derfor blev kobberet nærmest skrællet af, som når man åbner en dåse med sardiner. I 1927 brugte man almindelige jernsøm, der blev dyppet i blymønje for at undgå korrosion. Det var den bedste måde at sikre, at taget kunne holde. Men det holder ikke evigt, og det kunne altså ikke modstå den kraftige orkan. Selve kobberet kunne egentlig godt holde længere, men det hjalp jo ikke meget, når det ikke kunne holdes fast, og selvfølgelig er et tag fra 1927 da også slidt,” siger John Allan.

Tag i 100 år

Det blev derfor begyndelsen på et meget stort projekt for det københavnske VVS- og tagfirma, som har haft opgaven med at skifte 9 ud af 10 etaper af Christiansborgs store tag. Samlet set har den opgave taget mere end 10 år. De fleste, der har været forbi, husker tydeligt, at tårnet i årevis var pakket ind i stilladser, før det igen så dagens lys. Nu som kobberfarvet, hvor det tidligere havde den irgrønne farve, som kobber får med tiden.

Nu skulle taget gerne holde længere end det forrige tag. I dag bruger man kobbersøm, der holder bedre i længden, og så er det heller ikke mere tilladt at bruge blymønje til sømmene, som man gjorde i tidligere tider. Typisk kan et kobbertag holde i omkring 100 år.

”Det er en tradition, at håndværkere lægger en forseglet cylinder, der hvor de eksempelvis har skiftet et tag. Cylinderen kan indeholde aviser fra den tid, hvor taget er blevet lagt, informationer om den politiske situation og også information om de håndværkere, der har udført arbejdet og deres timeløn på daværende tidspunkt. Når man finder sådan en cylinder, åbner man den og ser, hvad der ligger i den, men man lukker den igen, så de næste håndværkere kan se historien. Samtidig lægger man selv en ny boks med nutidige informationer og aviser,” fortæller Jim.

”Over Tivolis hovedindgang kan man se, at der står en boks, som også indeholder forskellige ting fra de håndværkere, der har bygget hovedindgangspartiet. I Sankt Thomas Kirke på Frederiksberg fandt vi en boks ved alteret, da vi i sin tid arbejdede der,” fortæller John Allan.

Kronprinsen forseglede cylinderen

Under Christiansborgs tårn lagde folkene fra John A. Hansen også en cylinder. Den blev forseglet og anbragt af Kronprins Frederik. Her vil håndværkere i fremtiden kunne se lidt om, hvordan Danmark var dengang, kobbertaget blev lagt.

”Vi lagde blandt andet aviser i, og vi har lagt informationer om timelønninger og andet om selve tagprojektet,” siger Jim.

Der er tydelig stolthed hos Jim og John Allan over arbejdet med Christiansborgs tag. Det er selvsagt heller ikke hverdagskost at stå for udskiftningen af taget på et så kendt og markant bygningsværk.

”Det er et ”once in a lifetime-projekt”, siger John Allan, der godt kan tillade sig at sige, at de har sat deres tydelige aftryk på historien.

Træ fra Christiansborg under Frederiksberg Kirkes tag

Når man kommer rundt på tagene i København, oplever man historien på en helt særlig måde. I dette nummer af MESTER har vi fokus på genanvendelse af byggematerialer. Men det er ikke en ny ting at genbruge materialer. Faktisk er det noget, man har gjort i flere generationer, og det har Jim Ladekarl et eksempel på fra virksomhedens arbejde på byens tage.

”Da vi i sin tid skiftede taget på Frederiksberg Kirke, kunne vi se, at en del af trækonstruktionen under taget var lavet af træ fra det gamle Christiansborg. Det kunne vi se, fordi det stod skrevet på træet,” siger Jim, der også var med, dengang Frederiksberg Kirke fik skiftet kobberet.

Urinal under kirkens tag

Kirker er i det hele taget noget, der gennem årene har fyldt meget hos John A. Hansen VVS. Udover Frederiksberg Kirke og Christiansborg Slotskirke har John og hans tagfolk stået for tagrenoveringer på en stor del af kirkerne på Frederiksberg, Avedøre Kirke, Roskilde Domkirke og Vor Frue Kirke i Kalundborg. Mange af opgaverne har gennem tiden tiltrukket sig de lokale mediers opmærksomhed. Roskilde Domkirke af en helt særlig grund.

For hvad gør man egentlig, når man skal træde af på naturens vegne og befinder sig mange meter over jordens overflade, og dermed langt væk fra et toilet. I Roskilde fandt Jim på en helt særlig løsning.

”Vi opsatte et urinal oppe under taget, så vi ikke skulle helt ned i kirken, og ja, det fik Roskilde Avis til at skrive en artikel om det,” siger Jim og viser udklippet frem. Urinalet blev dog fjernet, så de kommende generationers taglæggere må finde deres egen løsning.

Her kan du se John A. Hansens tagarbejde

Københavns Universitet (Vor Frue Plads), Byggefagenes Hus (Lygten), Christiansborg Slot, ATP Ejendomme (Amaliegade 22-25), Højesteret, Roskilde Domkirke, Frederiksberg Kirke, Danmarks Rederiforening (Amaliegade 33), Nationalmuseet, Landsarkivet (Jagtvej), Avedøre Kirke, Vor Frue Kirke i Kalundborg, Ørstedhus (Vester Farimagsgade), Danske Bank (Laksegade), Ny Carlsberg Glyptotek, Thorvaldsens Museum, Gentofte HF

De gode tagfolk forsvinder

Det kan måske virke specielt, at det er et VVS-firma, der er eksperter i at lægge kobbertage. Men de to fag har i mange år hængt sammen. Der er en grund til, at faget hedder blikkenslager. På uddannelsen lærer man både at arbejde med tag og facade og med rørlægning, varme og sanitet.

”Jeg er uddannet blikkenslager, og jeg mente i øvrigt, at jeg var verdens bedste blikkenslager, da jeg blev uddannet. Det var min far ikke nødvendigvis enig i,” siger John Allan med et smil.

Dengang som nu gjaldt det om at få erfaring, I dag er det de erfarne svende i virksomheden, der lærer lærlingene håndværket ved tagarbejdet. Det er noget ganske særligt at kunne det håndarbejde, at lægge et kobbertag.

”I gamle dage gemte de gode kobberfolk deres arbejde. De var ikke meget for at vise det til de mindre erfarne. Men for at vi får uddannet næste generation, er det vigtigt, at de lærer af de erfarne svende, og det, sørger vi for, sker hos os,” siger John Allan.

På uddannelsen er der et fag i tag og facadearbejde. Der er også ekstra kurser i netop kobberarbejde, men der er ikke så mange af de unge lærlinge i dag, der vælger at specialisere sig i kobberarbejdet.

”Lige nu har vi en lærling, der har valgt at arbejde med tag, og tre, der arbejder med VVS-arbejde. Ved den seneste svendeprøve var der kun seks, der havde valgt tag som fagretning. Ham, vi har på tag, er meget dygtig og har lige fået topkarakterer til sin svendeprøve,” siger Jim.

Som så mange andre håndværksvirksomheder har John A. Hansen VVS svært ved at få lærlinge i disse år. Der er generelt alt for få, der vælger at gå i lære i håndværksfagene. Men på trods af kampen om de få er det lykkedes at ansætte dygtige lærlinge. Det er vigtigt, hvis de gamle historiske bygninger også i fremtiden skal renoveres og vedligeholdes efter de gamle håndværksdyder.

Hvis man spørger John Allan og Jim om, hvor mange tagfolk der er i København i dag, er svaret, at der er meget få. Og det kan jo godt vække bekymring for, hvem der skal skifte Christiansborgs tag om 125 år.

”Når vi arbejder på fredede bygninger, kræver det, at arbejdet udføres på traditionel vis. Vi ser nogle steder, at et tag kan være fæstnet med popnitter, og det går ikke,” siger John Allan.

Intet nybyggeri

Som det måske er gået op for læseren, er der ikke mange nybyggerier på referencelisten hos John A. Hansen VVS. Det er helt bevidst.

”Vi har udelukkende valgt at arbejde med renoveringsopgaver og vedligeholdelse, både når det gælder VVS- og tagarbejde. Vi var for en del år siden med til at bygge et større beboelseskompleks i Greve over flere år. Vi tog opgaven, fordi vi havde nogle medarbejdere, vi gerne ville holde på, men da vi var færdige og gjorde opgaven op, havde vi reelt ikke tjent en krone på projektet, og de folk, vi ville holde på, havde alligevel fundet arbejde andetsteds. Så siden dengang har vi udelukkende taget renoveringsopgaver,” siger John Allan.

Bedre udbud ønskes

Det er dog ikke altid nemt at byde ind på de store renoveringsopgaver som et kirketag eller andre store projekter. Mange gange er udbudsmaterialet mangelfuldt, og det gør det svært at give et dækkende tilbud. Derfor bruger John Allan ofte meget tid på at stille spørgsmål til udbuddet, før et tilbud gives.

”De, der skriver udbudsmaterialet, har sjældent stor indsigt i vores håndværk. Tidligere havde arkitekter en faglig baggrund inden for et håndværksfag, men i dag har de fleste ikke praktisk erfaring. Det er en udfordring, når vi skal byde på en opgave. Jeg har været ude for, at vi er blevet valgt fra, fordi jeg stillede for mange spørgsmål,” fortæller John Allan.

Mange gange er John Allan og hans folk rådgivere for rådgiverne på et projekt.

”Det handler om erfaring. Du skal tænke på, at vi måske har lavet 500 tage gennem tiden, mens en arkitekt kun har været med i 10 projekter. Så hjælper vi selvfølgelig  gerne med gode råd i forhold til, hvad det kræver at skifte et tag på en bygning,” slutter John Allan Hansen.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

 

John Allans tre gode råd til nye håndværksmestre

1. Sørg for at ansatte gode folk: Du behøver ikke selv at være den bedste, men du skal sørge for at ansætte de bedste.
2. Få de gode forbindelser. Opsøg erhvervsnetværk, og gå i det hele taget ud i verden og mød andre mennesker.
3. Sæt dig ind i juraen. Det er ikke nok, at du er dygtig til dit fag. Du skal også have indsigt i mange andre områder. Eksempelvis jura. Der er meget jura i de aftaler, du kommer til at indgå, så du skal blandt andet sætte dig ind i de forskellige bestemmelser inden for byggeriet.