Uddannelsestræf på Teknisk Museum: Håndværk, teknologi og grøn omstilling tiltrak unge

Er det muligt at få flere unge til at interessere sig for STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering, Math) med fokus på grøn omstilling? Det er der grund til at tro efter et besøg på Danmarks Tekniske Museums uddannelsesdage. Entusiastiske mennesker fra de mange uddannelser mødte interesserede unge.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

”Danmarks fremtid”. De unge, der skal være med til at redde verden. Dem var der mange af i Danmarks Tekniske Museums store haller, hvor de gamle flyvemaskiner og flotte biler i et par dage var suppleret med stande bygget i genanvendelige materialer. Herfra kunne flere tusind unge skoleelever over et par dage blive klogere på, hvad de kan blive, hvis de vælger nogle af uddannelserne på de tekniske ungdomsuddannelser og de naturvidenskabelige videregående uddannelser.

Vælg STEM

Idémageren bag ”Grøn omstilling – dit uddannelsesvalg”, der over to dage udspillede sig i Helsingør, er Birgitta Præstholm, leder af læring på Danmarks Tekniske Museum. Hun ønsker med projektet at få flere unge til at interessere sig for og vælge en af de såkaldte STEM-uddannelser.

”Vi har brug for flere, der vælger STEM-vejen, for at kunne lykkes med den grønne omstilling, og vi arbejder målrettet på at blive et museum, der inspirerer til at få de besøgende til at føle, at naturvidenskab er noget for dem. Så da vi fik muligheden for at søge midler hos Teknologipagten, var det oplagt at søge til at lave en uddannelsesmesse. Det lykkedes os at rejse penge til at stable uddannelsesdagene på benene, og der var mange af uddannelsesinstitutionerne, der var interesserede i at være med, ligesom der var mange skoler, både fra udskolingen og ungdomsuddannelserne, der havde lyst til at komme,” siger Birgitta Præstholm, som vi møder ved en af standene i hallen, til lejligheden meget passende klædt i grønt.

”Der er mange spændende uddannelser, som er relevante i forhold til den grønne omstilling og klimaindsatsen. Og vælger man en af dem, er der masser af muligheder for job i fremtiden. Det kan de unge få et konkret indblik i her,” siger Birgitta Præstholm.

Stor interesse

Birgitta Præstholm fik idéen til uddannelsesdagen for halvandet år siden. Projektet er en del af Teknologipagten, der er sat i verden for at få flere til at vælge en STEM-uddannelse. På Danmarks Tekniske Museum er aktiviteterne en del af udstillingen ’SORT ENERGI OG GRØNNE HÅB’, som man har kunnet opleve på museet siden august.

Med i samarbejdet har Birgitta Præstholm fået Engineer the Future, som IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) står bag, til at udvikle et  engineering-forløb til udstillingen ’SORT ENERGI OG GRØNNE HÅB’ (kan bestilles fra det nye år).

Desuden havde Forsyning Helsingør rundvisninger på dagene for de besøgende klasser. Knud E. Hansen fra Helsingør havde en stand, og U/NORD Helsingør var repræsenteret med flere uddannelser, bare for at nævne nogle.

Gentages næste år

”Interessen for at deltage har været stor. Både fra uddannelsernes side og fra skolerne. Uddannelserne ville meget gerne være med, og i juli måtte vi allerede melde udsolgt over for skoler og gymnasier, der ønskede at deltage med deres elever. Vi håber på at kunne gentage succesen til næste år med den store interesse og med over 2.000 unge, som vi over de her to dage har haft på besøg. De fleste uddannelser vil i hvert fald gerne være med igen. Vi har faktisk også bygget standene på en måde, så de kan genbruges, så vi også her holder fokus på bæredygtighed,” siger Birgitta Præstholm.

 

 

Udstillingen ’SORT ENERGI OG GRØNNE HÅB’ har modtaget støtte fra Stillinges Fond.

Klimaredning, grønne byer og rørsamling

Det summer af liv i den store hal i Helsingør, hvor omkring 450 unge mennesker defilerer rundt mellem de mange uddannelsesinstitutioners stande. Det er andet hold, der er i gang i dag. Det er ikke alle, der har planer om en naturvidenskabelig eller håndværksmæssig uddannelse, der kan være med til at hjælpe klimaet, men interessen bliver vakt hos flere, når de hører om mulighederne.

Vil gerne gøre noget for klimaet

”Jeg vil gerne læse biologi eller biokemi. Det er os, der skal rydde op og gøre noget ved klimaet, og det vil jeg gerne arbejde med,” siger Smilla, der går i 2. g på Egedal Gymnasium.

Hun har sammen med veninderne Freya og Emilie gjort et første stop ved Københavns Universitets stand, hvor de hører om mulighederne i de naturvidenskabelige fag.

Freya vil gerne arbejde med udvikling af medicin, mens Emilie ikke har besluttet sig om uddannelsesvejen endnu.

Klima og digitalt klædeskab

Ved HTX Helsingørs stand sidder Laura, Polly og William og er klar til at fortælle om deres ungdomsuddannelse.

De tre har vidt forskellige planer om fremtiden. En vil være dyrlæge, en anden pilot og den sidste skuespiller. Men selv om deres drømme er helt forskellige, kan de fortælle andre unge om spændende projekter, hvor de kombinerer produktion og teknologi.

De har lavet flere projekter med klimaet i fokus, men i en anden retning har Polly lavet et projekt, hvor hun digitaliserede sit klædeskab med inspiration fra 90’er-filmen Clueless, hvor hovedpersonen Cher har et lignende klædeskab, hvor hun kan holde styr på sit tøj.

De tre HTX-elever taler varmt for at vælge HTX, som de alle synes er spændende.

Brænder for grønne uddannelser

På Roskilde Tekniske Skoles stand er der forsamlet en stor flok elever. De står rundt om Jonna Lillelund, der er anlægsgartner, underviser og mentor, og som entusiastisk fortæller om mulighederne i de grønne uddannelser.

”I kan blandt andet være med til at gøre byerne grønnere og skabe et bedre miljø at bo i. I kan arbejde med klima og mange forskellige grønne løsninger. Og hvis I vil læse videre, er der masser af muligheder for dét,” siger Jonna Lillelund.

Hun har selv valgt at skifte arbejdsretning. Oprindeligt var hun uddannet i en bank, men hun fik lyst til at prøve noget andet og gik i lære som anlægsgartner, da hun var i 30’erne. I dag gør hun, hvad hun kan, for at få flere unge til at gå samme vej.

”Det er et personligt kald for mig, at de unge mennesker får noget mere oplysning om mulighederne i vores fag. Jeg vil gerne have, at de får lov at prøve det, så de kan se, hvor mange muligheder, der er i anlægsgartnerfaget,” siger Jonna Lillelund.

Rørsamling på tid

Ved en anden stand står Sebastian Risager og Mads Boesen. De er i lære som bygningsstruktør og anlægsstruktør, og i fuld gang med at gøre en flok drenge fra Rødkilde Skole interesseret i struktøruddannelserne.

De fire drenge er ved at finde ud af, hvordan de skal samle et rør rigtigt, så de kan gøre det hurtigt. Efter lidt ivrig planlægning går de i gang med opgaven og løser den på halvandet minut, hvilket giver ros fra de to lærlinge, og vækker jubel hos drengene.

”Det var sjovt. Lidt ligesom at bygge med Lego. Jeg kendte godt lidt til struktøruddannelsen, og jeg kan godt være interesseret i uddannelsen,” siger Carl efter at have samlet røret.

Både han og de tre andre skriver sig op til at få mere information om, hvordan man bliver struktør. Så konkurrencen og Sebastians og Mads’ fortælling om, hvordan det er at være i lære som struktør, har givet pote. Men de er også begge glade for arbejdet.

”Det er fedt at bruge hænderne og kunne sige, at det byggeri har man være med til at lave,” siger Mads Boesen, og suppleres af Sebastian Risager:

”Vi vil gerne have flere friske unge mennesker til at vælge uddannelsen. Man skal bare have et engagement og lyst til faget, Der er brug for flere med engagement og lyst til faget, og så er der 100 procent jobgaranti, når man er udlært,” siger Sebastian Risager.

Engagement og lyst er der ingen tvivl om, at de to struktørelever har, og mon ikke de får hvervet nogle kommende, nye elever efter de to dage på uddannelsesdagene med deres smittende fortællinger om mulighederne.

 

Sådan er det at være i håndværkerlære

Hvad tjener du, og hvor meget arbejder du? Det var nogle af spørgsmålene, der blev stillet til de to rollemodeller smed Marie Carmel og elektriker Tom Andreasen. De to rollemodeller holdt oplæg for eleverne på uddannelsesdagene.

Møbeldesign og smedehåndværk

”Jeg kommer fra en smedefamilie, og det sidste, jeg ville være, var at blive smed. Jeg ville gerne være rejseguide, men da jeg fandt ud af, at det kostede penge at tage uddannelsen, droppede jeg det. I stedet fik jeg øjnene op for det kreative i smedefaget. Jeg har altid været glad for design og for at skabe noget, og det kunne jeg se, at der var mulighed for i smedefaget, så jeg begyndte på uddannelsen, selv om jeg oprindeligt ikke ville gå i min fars og farfars fodspor. Jeg flyttede hjemmefra til Næstved, da jeg kom i lære dér, så som 17-årig havde jeg egen lejlighed og var i gang med min uddannelse,” fortalte Marie Carmel
eleverne på uddannelsesdagene.

Marie har være rollemodel i flere år ved siden af arbejdet som smed. Hun er i dag med i Ebbes Kleinsmedie, som farfar Ebbe i sin tid grundlagde, og hun er, sammen med sin far Steen Carmel, lige nu i gang med at starte sit eget firma med design af blandt andet møbler i regi af familiefirmaet.

Byggede anneks som 12-årig

”Jeg fik min interesse for at lave håndværk, da jeg var 12 år. Jeg havde en nabo, som ville bygge et anneks på sine forældres grund, og det var vi tre på 11, 12 og 14 år, der gik i gang med. Vi fik ikke hjælp af nogen, men fik lov at bygge det, som vi ville, af min nabos far. Vi vidste ikke, hvordan man gjorde, men det fandt vi efterhånden ud af, og det var dér, jeg fandt ud af, at jeg ville være håndværker,” siger Tom Andreasen.

I dag er han i lære hos El Expert, og for seks måneder siden blev han rollemodel for Erhvervsskolernes Elevorganisation og bruger derfor en del af sin tid på at gå ud og fortælle om uddannelsen.

”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel og udbrede kendskabet til uddannelsen. Jeg ville ønske, at der havde været en som mig, dengang jeg overvejede, hvilken uddannelse jeg skulle tage. Det er altid godt at høre om uddannelse fra en anden ung, som man kan forholde sig til, når man går i skole,” siger Tom Andreasen.

Om svarene på løn og arbejdstid var med til at tiltrække kommende håndværkerlærlinge, er ikke let at sige, men både Marie og Tom var gode repræsentanter for deres håndværk.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her